“Godfather 2”

god 2

Anden del af Francis Ford Coppola’s trilogi om Corleone-familien fortsætter, hvor den første film slap…  Godt nok starter den ikke helt, der hvor 1’eren sluttede, for de første scener handler om Vito Corleone og hans opvækst på Sicilien og hans rejse til USA…  Materialet til den første film var taget direkte efter Mario Puzo’s roman af samme navn, men i 2’eren er der kun ganske lidt, som rent faktisk er at finde i romanen…  I bogen er der kun et enkelt kapitel om den unge Vito Corleone, og resten af filmen, om sønnen Michael Corleone’s overtagelse af farens forretninger, er faktisk noget, som er blevet skrevet, for at filmen kunne blive til…  Med rette kan man så derfor sige, at anden del af Francis Ford Coppola’s trilogi om Corleone-familien er baseret på figurerne fra Mario Puzo’s oprindelige roman…

god 3

Michael Corleone har overtaget forretningerne efter farens død…  Det er ikke længere oliven-olie, han gør det i, og det er heller ikke længere New York, som forretningerne drives fra men derimod er Michael gået over i hotel-branchen med dertilhørende casinoer i Las Vegas…  Han kører forretningerne på helt legitimt basis, men bagom facaden opererer han i en verden, hvor trusler, eksekveringer, bagvaskelse og lyssky aftaler er en stor del af hverdagen…  Derfor lever Michael og hans familie også en tilværelse, hvor farlige øjeblikke pludselig kan opstå, og hvor man skal helst skal komme sine fjender i forkøbet, hvis man gerne vil fortsætte med livet i behold…

god 4

Det er ikke kun Michael’s forretninger, som filmen omhandler, men det er dog det centrale omdrejningspunkt for filmens handling…  Vi bliver dog af og til ført tilbage i tiden, hvor historien om den unge Vito Corleone’s vej til magten bliver oprullet…  Så filmen skifter hele tiden mellem nutid (1960’erne) og fortiden (1920’erne), og det er et interessant spænd både i tid og sted…  Vito’s vej til magten er lang og kræver hårdt arbejde fra den unge mand, og Michael’s videreførelse af farens forretninger, fører nærmest til forfald, da han bliver stillet for en domstol og der bliver ført en retssag, hvor han bliver anklaget for at begå kriminelle handlinger i forbindelse med sit virke som en af de betydningsfulde personer i turist-branchen…  Ydermere oplever vi også en familie, som bliver splittet…  Vito Corleone var samleren og havde dybe værdier i både sin virksomhed og i familien…  Michael derimod er meget mere kold og kynisk, og hans kontante måde at agere på, fører til nogle uheldige resultater, som på ingen måde matcher farens temperament…

god 6

Igen bliver Michael Corleone spillet af Al Pacino, hvilket han gør rigtig godt…  Hans måde at agere en hård forretningsmand, der ikke går på kompromis med sine idéer, er formidabelt fortolket i hans måde at tage sig ud på… Jeg vil endda gå så langt som at sige, at Al Pacino’s præstation er dybt skræmmende – For man er ikke et sekund i tvivl om, at Michael Corleone er en mand, som man ikke skal krydse klinger med…  Den unge Vito Corleone spilles mesterligt af Robert De Niro, som også blev belønnet med en Oscar for sin præstation i kategorien bedste mandlige birolle – og således er Marlon Brando og Robert De Niro de eneste to i filmhistorien, der har modtaget en statuette for at spille den samme rolle…  Robert De Niro har altid hørt til blandt mine favoritter, og han formår at fortolke sine karakterer på en så indlevende facon, at man nærmest taber pusten…  Som tilfældet er her med Vito Corleone, så er man ikke et sekund i tvivl om, at han har studeret Marlon Brando’s fortolkning af den aldrende Vito – For De Niro agerer og artikulerer på den samme måde, hvilket gør hans karakter endnu mere troværdig…  Efter sigende skulle Robert De Niro også før indspilningerne have opholdt sig tre måneder på Sicilien for at tillære sig jargonen – da hans replikker stort set allesammen er italienske…

god 7

Francis Ford Coppola er endnu en gang placeret ved roret som instruktør, og hans håndelag hører bestemt til i den helt tunge klasse, når man kigger på iscenesættelsen…  Detaljerigdommen er unik, og hans måde at fortælle på – hvor også symbolikken bliver tilføjet handlingen – er formidabel…  Han fik med rette tildelt Oscar-statuetten ved prisuddelingen for bedste instruktør…  Filmen modtog i alt 6 Oscars, og ud over Robert De Niro for bedste mandlige birolle og Francis Ford Coppola for bedste instruktion, vandt filmen en statuette for bedste film, bedste manuskript, bedste produktionsdesign og bedste musik…  Filmen var også nomineret i kategorierne bedste kostumedesign, bedste kvindelige birolle, hvor Talia Shire var repræsenteret, og bedste mandlige birolle, hvor både Michael V. Gazzo og Lee Strasberg var repræsenteret – og så selvfølgelig i kategorien bedste mandlige hovedrolle, hvor Al Pacino var repræsenteret…

god 8

Efter min mening er film nummer to ikke helt så prangende, som den første film…  Den er en lille smule længe om at komme i gang, og der er meget vægt på de tunge dialoger i langt over den første time…  Man fornemmer ikke rigtig, hvor Michael vil hen med sine forretninger, og er en smule i tvivl om hans bevæggrunde…  Men omkring halvvejsmærket tager filmen fat, og man begynder at blive lullet ind i den samme fængslende stemning, som man blev det i den første film…  Man begynder at indse, at Michael er en helt anden støbning end sin far, og da hans forretninger, hans familie og hans liv begynder at krakelere er man meget spændt på, hvordan – og om –  han får bygget det op igen…  Så det mest interessante ved anden del af “Godfather”-trilogien er helt klart den kontrast, der er mellem Vito og Michael – både rent menneskeligt, men også forretningsmæssigt og især på det værdimæssige (eller deres fortolkning af værdierne, da deres mål med værdier egentlig er ret ens)…  Og så er hele forhistorien til opbygningen af Corleone-familiens imperium også helt igennem ret spændende…

god 9

Man kan ikke påstå, at “Godfather 2” er en decideret gangster-film – men derimod er der tale om et familie-drama eller en saga, som viser, hvordan livet kan tage nogle drejninger i forhold til de valg, man træffer og i forhold til de retninger man vælger at udstikke for sig selv og sine medmennesker…  Dette er ikke så forskelligt fra den første film, men i forhold til netop film nummer ét i serien, så er der i to’eren knap så mange overraskende dramatiske øjeblikke, som afløser den alvorlige dialog, som kører filmen igennem…

god 10

Francis Ford Coppola har færdiggjort en version af de to første film, som viser begivenhederne i kronologisk rækkefølge, hvor man starter i 1901, hvor drengen Vito er til sin fars begravelse på Sicilien, og slutter, hvor film nummer to også slutter…

god 5

Jeg var på mange måder begejstret for denne fortsættelse, men ikke helt så opslugt – og derfor må filmen (til trods for en rangering på en tredjeplads på IMDB’s liste over alletiders bedste film) have et lille dyk ned i min bedømmelse i forhold til den første film…  Det er dog stadig en fantastisk oplevelse, men også en langt tungere én af slagsen – og med en spilletid på 3 timer og 22 minutter ville det også være påkrævet at indlægge nogle lidt mere bombastiske højdepunkter, end dem vi oplever…

“Godfather 2” får 6 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar