“Peter og Dragen”

peter 2
Disney’s “Peter og Dragen” er en fantastisk familiefilm, som indeholder flere lag…  Det er en film, der (ligesom de fleste andre Disney-film) spiller utrolig meget på det følelsesmæssigt sentimentale, og som samtidig afdækker, hvordan man skal stå sammen og værne om de gode værdier i livet, og hvordan man skal kæmpe for kærligheden… “Peter og Dragen” vinder rigtig mange point på sin charme og på sin fængslende måde at fortælle en eventyrlig historie på…  Det er helt igennem en fantastisk film-oplevelse, som kan nydes af såvel store som små…

peter 3
Filmen er en genindspilning af Disney’s egen klassiske fortælling fra 1977, hvor man kombinerede animation med live-action, og skabte et finurligt lille mesterværk, som charmerede sig ind hos (især) mange børn…  Jeg var ikke synderlig begejstret for filmen (og har ikke umiddelbart genset den for nylig til at kunne opdatere min mening om filmen), og derfor havde jeg ikke, som så mange andre på min egen alder, en forventning om, at jeg skulle have en helt særlig nostalgisk filmoplevelse med denne nyeste indspilning af historien…  Men jeg blev i den grad positivt overrasket – For filmen (fra 2016) er gennemgående virkelig flot og detaljeret lavet, og så er det hele pakket ind i et yderst dekorativt produktionsdesign og indeholder en lydside, der underbygger de levende billeder ganske perfekt… Dragen Elliot er levendegjort på en meget overbevisende måde, (men man kan dog diskutere om designet af dens udseende ikke kunne være gjort en smule anderledes – så de ville lægge sig tættere op af originalen), og ligner på ingen måde den originalt tegnede udgave, hvor Disney på sin vis tager et vovet, men også vellykket skridt væk fra det kendte og trygge… Derudover er filmen særdeles velspillet af især Bryce Dallas Howard, der spiller skovbetjent, og Oakes Fegley, der spiller Peter…  Bryce Dallas Howard har lige præcis den rette sans for at fortolke en bekymret mor på en særdeles overbevisende og troværdig måde, og Oakes Fegley er et decideret fund til rollen som Peter – Han har med denne præstation alle muligheder åbne for at bane sig en lang og glorværdig karriere i det store Hollywood, så mon ikke vi se meget mere til ham i kommende produktioner…?

peter 4
Filmen har som nævnt flere lag…  At blive efterladt, at blive fundet igen, at savne en familie, at værne om sine værdier, at være en god ven, at hjælpe, at kæmpe for retfærdigheden, at være modig og stærk, og at være anderledes… Filmen bygger med andre ord på ret stærke temaer, og får samtlige tråde samlet, så der i slutningen af filmen ikke er nogen løse ender – En fantastisk filmisk bedrift…  Filmen er flere steder en ret stærk følelsesmæssig oplevelse, men bliver aldrig på noget tidspunkt for pladder-romantisk eller for sentimental til, at det bliver for meget…  Så slutteligt står filmen som en yderst velkomponeret film-oplevelse, som man ikke må snyde sig selv for…  Det er Disney, når det er bedst – og mine varmeste anbefalinger er hermed videregivet…

“Peter og Dragen” får 6 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar