“Mechanic – Resurrection”

mechanic 2
Jeg bliver nødt til at nævne det her fra starten af…  Mine forventninger var ret høje til “Mechanic – Resurrection”, hvilket især skyldes, at film nummer ét i serien var ganske forrygende…  Desværre kunne fortsættelsen ikke helt hamle op med den første film, og det endte så også med at blive lidt af en skuffelse…

mechanic 5
I den første film, (som hedder “The Mechnic”, og som er en genindspilning af en film af samme navn fra 1972, hvor Charles Bronson havde hovedrollen), spillede Jason Statham en lejemorder ved navn Arthur Bishop, der tager på et hævntogt…  Han fuldfører sin mission, og går derefter under jorden, som det hedder…  Her i fortsættelsen bliver han dog fundet igen (deraf titlen), og han bliver stillet et ultimatum af nogle fjendtligsindede kriminelle, hvor han skal myrde tre højtstående forretningsmænd for selv at slippe for at skulle lade livet…

D4D_5734.NEF
Lad det være sagt med det samme, at “Mechanic – Resurrection” er en hårdkogt action-film, som tilfredsstiller ethvert hungrende behov hos enhver tilhænger af genren…  Der er fart og tempo på handlingen, og der er masser af vilde action-scener, som teknisk set er meget stilfuldt iscenesat i form af håndgemæng og skyderier – og her er der bestemt ingen tvivl om, at filmen leverer varen…  Men der, hvor det så går lidt galt, er på det rent handlingsmæssige, hvor filmen efter godt og vel den første halve time skifter til et gear, hvor man tænker, at udviklingen er alt for stillestående og ikke specielt sammenhængende…  Det bliver nærmest en smule ligegyldigt, og selv om man på ingen måde kan klandre Jason Statham for noget i forhold til hans tilstedeværelse som skuespiller i en hæsblæsende action-film, så er han ikke i stand til at fylde de mangler ud på den manuskriptmæssige side, som gør, at filmen som helhed ender med at blive en oplevelse på højde med den første film…

mechanic 4
Jason Statham er ikke nogen formidabel skuespiller, men set i lyset af, at man igennem filmhistorien altid har haft en figur, som har klaret skærene uanset hvor små oddsene har været, så fylder han denne rolle rigtig godt ud – og måske endda oven i købet en del bedre end andre i branchen…  Statham har en troværdighed og en fysik, der gør hans karakterer jordnære, og til trods for en veltrænet krop, så er han på ingen måde anvendt til at spille pumpet action-helt, som tilfældet er i mange tilsvarende film i genren…  I “Mechanic – Resurrection” får Statham følgeskab af den yndige Jessica Alba, der især i den første halve time har en fremtrædende rolle…  Alba leverer ligeledes en troværdig præstation. og hendes karakter er tilpas interessant for filmen, og derfor er det rigtig ærgerligt, at hun nærmest forsvinder ud af billedet i den sidste times tid…

mechanic 6
“Mechanic – Resurrection” sparer som nævnt ikke på de action-fyldte scener – og de er hele vejen igennem rigtig fede…  Desværre mangler filmen dog noget substans for rigtigt at slå igennem…  Starten var rigtig fed, men så fader filmen desværre ud, og ender med kun at blive en middelmådig film-oplevelse…

“The Mechanic” får 5 ud af 7 stjerner.
“Mechanic – Resurrection” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar