“Fences”

fences 2

Egentlig bør en filmanmeldelse være objektiv set med filmanmelderens briller…  Jeg bliver nødt til at indrømme, (hvis man ikke i forvejen har lagt mærke til det), at dette ikke ligefrem er tilfældet med den slags anmeldelser, som jeg får skrevet – og med denne aktuelle anmeldelse er jeg simpelthen nødt til at se mig fri for al form for subjektivitet…  “Fences” er en film, der rørte mig dybt – og ikke siden 1995, hvor jeg sad hjemme i min sofa i Århus som en ung studerende sammen med min dejlige kæreste og så det stærke new zealandske drama “Once were warriors” har jeg haft samme dybtfølte og helt igennem totalt forstummende følelse, efter at filmen er slut…  Jeg sad faktisk og vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle komme videre – Filmen havde ramt noget indeni mig, som er megte svært at beskrive, men som gjorde ondt og som jeg på en eller anden sælsom måde kunne relatere til…  Det er heller ikke tit, at jeg får vand i øjnene, mens jeg ser en film – men igen så ramte “Fences” også plet på netop dette punkt… “Fences” blev for mig en meget følelsesladet filmoplevelse, hvilket så naturligvis også kommer til at afspejle, at jeg placerer den øverst oppe på karakter-skalaen…

fences 3

Og “Fences” er ikke kun en rørende og følelsesladet film, men giver også et meget virkelighedstro billede af en sort familiefar, der i 1950’ernes USA forsøger at få familielivet til at hænge sammen, så alle kan være trygge og glade – og leve deres drømme ud…  I hovedrollen ses Denzel Washington, der gennem sin lange filmkarriere har leveret et hav af yderst troværdige skuespilspræstationer…  I “Fences” gør han ingen undtagelse…  Han har en meget overbevisende måde at leve sig ind i sine roller på, og man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at han giver sig 100 procent til sin karakter…  Og ikke nok med, at han spiller hovedrollen i “Fences” – Han har sågar også instrueret filmen, som er baseret på et teater-stykke skrevet af August Wilson, der selv har omsat stykket til et filmmanuskript… Denzel Washington iscenesætter filmen med en god sans for at fortælle en historie, så den ikke på noget tidspunkt bliver kedelig…  Der er virkelig meget dialog i filmen – og stort set ingen action – og derfor bliver det en helt speciel udfordring at kunne formidle dialogen på en vedkommende og forfriskende facon, så den ikke kommer til at drukne i floskler og monoton brug af visuelle virkemidler…  Denzel Washington klarer opgaven bag kameraet som instruktør med glans, og har efter min mening formået at levere et mesterværk – og den blev også meget velfortjent nomineret til at skulle modtage en Oscar i kategorien bedste film…

fences 4

August Wilson blev også nomineret for sit arbejde med manuskriptet, og Denzel Washington blev også selv nomineret i kategorien bedste mandlige hovedrolle (meget forståeligt) – men filmen kunne kun høste én enkelt af de eftertragtede statuetter ved prisuddelingen, og den gik til Viola Davis i kategorien bedste kvindelige birolle…  Viola Davis spiller hustru til den karakter, som Denzel agerer, og hun gør det formidabelt…  Hun leverer simpelthen en storslået præstation, som helt velfortjent bliver belønnet med en Oscar…  Hun spiller på alle følelsesmæssige tangenter, og gennem hele filmen leverer hun talrige yderst glorværdige øjeblikke…

fences 5

Dybest set handler “Fences” om at komme godt igennem livet på godt og ondt, uafhængigt hvad det kan komme til at byde én – Og samtidig giver den et meget tydeligt billede af, hvordan man så ganske let kan komme til at træde forkert eller ved siden af…  Dette er ikke altid let at håndtere, og kan i høj grad såre de mennesker, som man er omgivet af, og derfor handler det hele tiden om, at man står ved sit ansvar og får gjort sit bedste for at forsøge at rette op på de fejl man uvilkårligt kommer til at begå…  Det koster dyrt, og det er bestemt ikke altid nemt – hvilket filmen med al tydelighed får vist – men man kommer rigtig langt med den rette opbakning og indstilling til tingene fra ens nærmeste, og selvom der af og til skabes nogle meget dybe kløfter mellem ens relationer, så er det aldrig for sent at angre, at beklage og at undskylde for sine dumheder eller ugerninger – bevidste eller ubevidste…

Jeg kan kun gentage, at “Fences” var en film, som rørte mig dybt – men jeg er sikker på, at jeg ikke vil være den eneste, som kommer til at føle det sådan…  “Fences” er på alle måder en vedkommende film, og giver man den en chance, så er man helt sikker på at få både en uforglemmelig oplevelse, men også en gave for livet…

“Fences” får 8 ud af 7 stjerner – og sprænger som én af de meget få film, som jeg har set, skalaen…

starstarstarstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar