“Chappie”

chappie 2

“Chappie” er Neill Blomkamp’s tredje film – og ligesom de to første, så er denne også henlagt til science fiction-genren… Blomkamp’s første film “District 9” virkede direkte kedelig på mig, men han kom godt igen med “Elysium”, som faktisk var rigtig spændende… Med “Chappie” går det lidt tilbage igen for den kære filmskaber, og det største problem ved filmen er for mig helt klart, at karaktererne på ingen måde er specielt sympatiske…

Et firma har udviklet intelligente robotter, som skal hjælpe politiet i kampen mod den kriminalitet, som til stadighed vokser i den sydafrikanske by, Johannesburg… En af forskerne fra firmaet har arbejdet på en opgradering af robotternes programmering, og netop da han skal til at prøve denne af, bliver han kidnappet af en lille gruppe kriminelle, som vil udnytte både hans viden og hans opgraderede robot til at opnå succes i deres kriminelle løbebane…

chappie 3

“Chappie” er en middelmådig film, som teknisk set er ret godt lavet, hvor robotterne virker troværdige… Rent visuelt er filmen ikke specielt bemærkelsesværdig – Den er nærmest bare grå og farveløs – og rent handlingsmæssigt er filmen også en smule kedsommelig… Filmen udvikler sig i en helt forkert retning og hen imod slutningen står jeg lidt af, da Chappie udøver vold, samtidig med at han prædiker imod brugen af vold som middel til at opnå sine mål… Selvmodsigende..? I allerhøjeste grad..!

Som nævnt er karaktererne virkelig usympatiske (på nær den indiske programmør) og dette er både irriterende og har en voldsomt negativ indflydelse på min bedømmelse af filmen… Ikke engang Hugh Jackman eller Sigourney Weaver kan levere noget, der minder om en karakter, som man på en eller anden måde kan fatte bare en lille smule sympati for…

1251623 - Chappie

Blomkamp bliver (nok) ikke min favorit blandt de mange filminstruktører, som skaber underholdning for os dødelige livsnydere, men han har i sandhed formået at skabe sin egen stil, når han arbejder… Det er dog bare ikke lige en stil, som helt falder i min smag… “Chappie” har nogle momenter, hvor man får følelsen af, at man oplever noget unikt, men det meste af tiden befinder den sig desværre kun på et middelmådigt niveau…

“Chappie” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar