“Far til Fire på toppen”

far til fire 2

“Far til Fire på toppen” er en ganske udmærket familiefilm, men den halter lidt på det handlingsmæssige og er visse steder lige lovligt overdrevet…

Far bliver nu spillet af Martin Brygman, som erstatter Jesper Asholt og Niels Olsen, efter, at de har været i rollen… Brygmans Far er en noget anderledes type og knap så charmerende, hvor han snarere bliver en lidt træls, irriterende og vattet type… Ikke fordi Brygman ikke gør det godt – for ham spiller rollen ganske udmærket – men selve hans karakter er blevet langt mere utroværdig, end tilfældet var med de to tidligere skuespillere i samme rolle… I rollen som Lille-Per ses Elton Rokahaim Møller, og han har udelukkende udseendet til at skulle ligne Per, men på ingen måde hverken charmen eller talentet fra de tidligere unge børn, som var i rollen…

far til fire 3

I “Far til Fire på toppen” bebuder Far, at familien må flytte, da det firma, som han er ansat i også flytter… Børnene vil dog helst blive boende og overbeviser far om, at han bare skal have et nyt job… Da han efterfølgende bliver kaldt til jobsamtale, må han konfrontere sin værste frygt, som er højdeskræk, da firmaet har til på 27. etage… Også hertil har familien en plan – de vil nemlig kurere fars højdeskræk, og tager ham derfor med på ferie i Norge, hvor højder er uundgåelige i de norske fjelde…

far til fire 4

Generelt bliver “Far til Fire på toppen” alt for plat og også en smule søgt i forhold til at få handlingen til at give mening… Med andre ord, så er familiens mission i denne film på alle måder konstrueret og mindre troværdig end i de andre film… Det samlede resultat er derfor kun af middelmådig karakter, men jeg er helt sikker på, at filmen sagtens kan bidrage til lørdagsunderholdningen, når familien skal samles foran tossekassen…

“Far til Fire på toppen” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar