“Ind i vildmarken”

into the wild 2

“Into the Wild” eller “Ind i vildmarken”, som den hedder på dansk, er et biografisk drama om en ung mand, som i starten af 1990’erne valgte at lægge sine samfundsforpligtelser fra sig og drage afsted på eventyr… Han ender i Alaskas vildmark, hvor han udfordrer sig selv til den ultimative test om at overleve i naturen på naturens betingelser…  “Ind i vildmarken” er en fortælling om at søge meningen med livet, at føle sig fri uafhængig, og at mærke, at man for alvor lever…

Filmen er instrueret af Sean Penn, og der er ingen tvivl om, at han har gjort et kæmpe stykke arbejde i forhold til research og tanker om filmens tilblivelse… Filmen er kunstnerisk flot stillet op, hvor dens personlige stil ret hurtigt skinner igennem – og hvor man bliver draget af fortællingen om en mand, som på den ene side er fuldstændig målbevidst og på den anden side komplet vanvittig…

into the wild 4

Der er talrige scener i filmen, hvor man bliver følelsesmæssigt påvirket (ikke mindst takket være den underfundige musik, der ledsages hele filmen) og man kan bestemt ikke undslå sig ikke at blive beriget med en indsigt i livsværdier… For mit vedkommende formår filmen ikke at dykke helt ned under huden, men den sætter helt klart nogle tanker i gang, som gør, at man kommer til at reflektere og tage sit eget liv op til revision… Ikke at jeg mener, at alle burde gøre den unge mand kunsten efter, men man burde i hvert fald overveje, hvad der har værdi i ens eget liv og tilværelse…

into the wild 3

Jeg var meget optaget af filmen – dog uden at blive slået helt omkuld – og sammenlignet med filmen “Wild”, hvor Reese Whiterspoon spiller hovedrollen, tåler den god sammenligning… I “Ind i vildmarken” er det Emile Hirsch, som spiller hovedrollen, og han er som skabt til rollen – Han formår at gøre rollen troværdig med sin indlevelse og hengivenhed til sin karakter…

“Ind i vildmarken” får 5 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar