“Manden, der blev mindre”

manden 2

Genså for femte eller sjette gang den klassiske “Manden der blev mindre”, hvor en mand udsættes for radioaktiv stråling, der gør, at han begynder at skrumpe dag for dag…

Jack Arnold, der blev berømt med sin “Uhyret fra den sorte lagune” og “Kæmpeedderkoppen Tarantula”, har her endnu en gang instrueret en fantastisk historie og taget i betragtning, at filmen er fra 1957, så holder den faktisk en ret god standard i forhold til at få lavet overbevisende special effekter, hvor der især gøres godt brug af optiske effekter…  Selve historien er fængslende og ganske godt fortalt gennem de levende billeder som medie…  Der er mange uforglemmelige scener i filmen, og man håber til det sidste med spænding på, at den stakkels skrumpende mand klarer sig fri af alle de faremomenter, som han udsættes for og igen bliver normal…

manden 3

Slutscenen er overraskende og på alle måder helt anderledes end de øvrige film i sci-fi-genren fra 1950’erne – Her er ingen masseødelæggelse efter en invasion fra rummet eller en utrøstelig hærgen af en ukendt virus, som fremmede væsner har ført med til vores planet…  I “Manden der blev mindre” er slutningen helt igennem filosofisk, og man kan nærmest spørge sig selv om den fysiske nedbrydning af hovedpersonens krop også kan overføres til et komplet psykisk nedbrud af det menneskelige sind…?  Her viser filmen en helt særlig analytisk kvalitet, som er helt unikt for det årti, hvor den blev produceret…

manden 4

Filmen er i sort/hvid, men kontrasten er skarp og billederne klare, hvorved det bliver en ren fornøjelse at overvære denne klassiker – og mon ikke jeg kommer til at gense den endnu en gang om nogle år…

“Manden, der blev mindre” får 5 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar