“War of the worlds” (2005)

war 1

Når man ser “War of the worlds” fra 2005, så forstår man pludselig, hvorfor det nu lige præcis det er Steven Spielberg, som man forguder som den ultimative filmskaber… Spielberg havde allerede som 8-årig en drøm om at ville lave film… Han forfulgte drømmen og kan i 2015 kalde sig en af filmhistoriens mest succesrige filminstruktører… Hans film er lavet med hjertet, hvor profit spiller en mindre væsentlig rolle… Det er for Spielberg en biting – og at han brænder for det han laver, skinner igennem i samtlige hans film… De er en uvurdelig skat af fortællerkunst gennem det levende billedes medie – og jeg kan kun juble over, at jeg lever i en tid, hvor jeg kan følge hans arbejde på sidelinjen og nyde godt af, at han formår at beholde drengedrømmen, hvor fantasien får lov til at udfolde sig til et maksimum af ubetinget hengivelse…

war 3
“War of the worlds” er en sand rutchebanetur gennem helvede, som Spielberg har iscenesat med både glans og bravour, og hvor han kaster alt sit skyts ind, for at få historien til at fremstå som en fantastisk og virkelighedstro film, hvor jorden er truet af undergang…
Oprindeligt er “War of the worlds” skrevet som en roman i 1897 af H.G. Wells, og i 1938 udsendte man i radioen historien som et hørespil, hvor skuespilleren Orson Welles lagde stemme til, og hvor folk rent faktisk fik den overbevisning, at det de hørte, var den pure sandhed… I 1953 kom den første spillefilm baseret på romanen, og flere fulgte… I 2005 lagde Steven Spielberg sig ud med det klassiske værk, og hvor velkomment var det lige, at han gjorde det… Han har løftet opgaven til UG med kryds og slange – og jeg kan slet ikke få armene ned…

war 5
I hovedrollen ses Tom Cruise (jeg kører Tom Cruise sommer-kavalkade her i ferien). Han spiller en fraskilt familiefar, der pludselig – som flere tusinde andre mennesker – bliver vidne til at Jorden bliver invaderet af rumvæsener, som på ingen måde har godt i sinde… Nu starter et kapløb med tiden i forhold til at overleve, i forhold til at finde gode gemmesteder, og i forhold til at finde en løsning til at nedkæmpe den altoverskyggende trussel…
Det er et sandt orgie af vanvittigt fede special-effekter, som Spielberg har kastet ind i filmen, og de er udført med den sande sans for, at det skal være ordentligt – for det er det i den grad…

war 2
Ved siden af disse velgenerede special-effekter er filmen udstyret med en håndfuld fantastiske skuespillere, som leverer overbevisende præstationer… I front ses Tom Cruise, og i en bemærkelsesværdig birolle ses Tim Robbins, men allermest bemærkelsesværdig er den helt unge Dakota Fanning i rollen som Tom’s datter… Hun er fænomenal – og et fund…

war 4
Alt i alt er “War of the wolds” en fantastisk film – en supervelfungerende genindspilning – og et nervepirrende pust, som får én til at glemme alt om tid og sted… Det er slet og ret et mesterværk…
“War of the worlds” får 7 ud af 7 stjerner.

Trailer til “War of the Worlds” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

One Comment

Skriv et svar