“Goldfinger”

Goldfinger 1

“Goldfinger” er uden tvivl den James Bond-film, som er løbet hen over min TV-skærm flest gange – (Skarpt forfulgt af “Agent 007 – Mission drab”…  Og det er bestemt ikke uden grund, at det forholder sig sådan, for den tredje film i serien er på alle måder én absolut seværdig film – og et klassisk mesterværk indenfor genren…

Goldfinger 2

De to første film i rækken af James Bond-film er ret svære at sammenligne med hinanden…  Hvor den første film var en raffineret popcorn-agtig spændingsfilm, var nummer to en anelse mere sofistikeret og politisk orienteret…  I “Goldfinger” blandes disse to elementer – og i de kommende mange film i serien er det ligesom om, at filmene finder deres leje, hvor man i de efterfølgende film er meget bevidst omkring netop det, at mikse alle elementerne fra de to første film, hvor der således bliver skabt en helhed i filmene…  En helhed, som med årene har skabt en helt unik og stor fanskare, og som netop er det, der er med til at filmene om Agent 007 ikke dør ud – (Det er jo trods alt den længste film-serie, der nogensinde har eksisteret)…

Goldfinger 4

I “Goldfinger” møder vi skurken Auric Goldfinger, der har en plan om at overtage verdensherredømmet og samtidig stjæle USA’s største beholdning af guldbarrer, som er sikkert opbevaret i Fort Knox…  James Bond får nys om Goldfinger’s planer og forsøger derfor at stoppe dem, inden det bliver for sent…

Goldfinger 5

Instruktør-stolen er denne gang besat af Guy Hamilton, der afløser Terence Young efter at have fuldendt de to første film i serien…  Hamilton er kyndig indenfor faget, og han beviser helt klart sit værd, da han efterkommer det store pres, der ligger på ham, ved at få skabt et filmisk mesterværk, som har givet anledning til inspiration blandt mange producenter, instruktører og manuskriptforfattere…  Allerede da vi en ganske raffineret måde bliver præsenteret for James Bond i starten af filmen, aner man, at der med “Goldfinger” er tale om en film af en helt særlig støbning…

Goldfinger 6

I “Goldfinger” har vi alle de ingredienser, som en ægte James Bond-film kræver…  En fantastisk historie, som er spændende fortalt og præget af actionfyldte sekvenser…  Så er der damerne, som i skikkelse af Honor Blackman og Shirley Eaton fylder skærmen ud med tiltrækkende ynde og sensuelle (proportioner) og præstationer – (Bond-baben må og kan ikke undværes)…  Så er der skurken og hans håndlanger(e), som har markante positioner i filmen, og giver helten det fornødne modspil…  Og slutteligt har vi Sean Connery i den altoverskyggende rolle som James Bond, der med sin charme og karakter-styrke fylder hovedrollen ud som ingen har kunnet gøre ham efter…  Her beviser Sean Connery, at han er den ultimative James Bond, og et fund til rollen…

Goldfinger 3

Musikken, de mange gadgets og selv de uundværlige karakterer som Moneypenny, M og Q er ligeledes uundværlige elementer i filmen – Og et must i det univers, som Ian Fleming har skabt med sin opfindelse af Agent 007…  “Goldfinger” vil for mig altid stå som et uundværligt klassisk mesterværk – og som jeg aldrig vil blive træt af at se…

“Goldfinger” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar