“Flaskepost fra P”

flaskepost-2

“Flaskepost fra P” var i sin tid den første roman, som jeg kastede mig over i Jussi Adler-Olsen’s spændende serie om Afdeling Q, der består af to kriminalefterforskere, hvis primære opgave er, at arbejde med sager, som i bund og grund er forældede…  Jeg kunne dog ikke rigtig blive fanget af Jussi’s måde at skrive på, og derfor endte det med, at jeg gav op, og at jeg derfor aldrig siden har forsøgt at kaste mig over nogle af hans romaner igen…  Derimod har jeg set filmene, og hvor “Flaskepost fra P” er den tredje i rækken, så er det stadig en film, som holder standarden fra de to foregående film…

flaskepost-3

“Flaskepost fra P” er en vaskeægte kriminalfilm støbt efter de danske normer, som for tiden sætter en høj standard for netop både serier og spillefilm, som produceres her i landet…  Vi har set det talrige gange – og med “Flaskepost fra P” gør vi ingen undtagelse…  Heller ikke selv om film-seriens tredje del er instrueret af Hans Petter Moland, hvor de første to film i serien var instrueret af Mikkel Nørgaard…  Hans Petter Moland løfter arven efter sin forgænger på allerbedste vis, og rent faktisk forholder det sig sådan, at man på ingen måde kan se, at instruktør-stolen er indtaget af en afløser til Mikkel Nørgaard…  Og for at slå det fast, så er samtlige (foreløbig) tre film i serien instrueret med præcis de virkemidler, som få publikums øjne til at klistre til skærmen, hvor man til tider slet og ret glemmer at trække vejret, og hvor gåsehuden konstant kravler rundt under huden på én…

“Flaskepost fra P” leverer en tilpas spændende, nervepirrende og uhyggelig historie, til at man kan blive fuldstændig opslugt og glemme tid og sted…  Det hele starter selvfølgelig med, at der findes en flaskepost, som har ligget i vandet i flere år…  Da de to kriminalefterforskere fra Afdeling Q begynder at tyde, hvad der står i brevet, kommer de ret hurtigt på sporet i sagen, som rækker helt ind i nutiden, og derfor bliver det pludselig højaktuelt at opklare de kriminelle handlinger, der indebærer kidnapning og mord…!!!

flaskepost-4

Igen leverer både Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares fortrinlige skuespilspræstationer, som det umage par Carl Mørch og Assad…  Denne gang er der dog tilmed sørget for, at Assad får en mere fremtrædende rolle i opklaringsprocessen, hvor Carl Mørch nærmest befinder sig i en tranchelignende tilstand efter nogle traumatiserede oplevelser…  De to hovedrolleindehavere bærer helt tydeligt filmen, men man kan bestemt ikke hverken overse de større eller mindre biroller, hvor især Pål Sverre Hagen i rollen som hensynsløs skurk leverer en rigtig skræmmende præstation…

“Flaskepost fra P” er et uundværligt kapitel i dansk filmhistorie…

“Flaskepost fra P” får 6 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar