“Prison Break – Sæson 3”

prison 1

Så fik jeg afsluttet tredje sæson af den fænomenale TV-serie “Prison Break”…  Det er en af de mest sublime TV-serier, jeg nogensinde har set – Fyldt med nervepirrende spænding, og en fed karakter-udvikling…

Anden sæson sluttede med, at en del af de overlevende fra fængsels-flugten fra den første sæson endnu en gang blev sat bag tremmer – Denne gang dog ikke i et moderniseret og top-sikret amerikansk fængsel, men derimod i et beskidt og usselt ét af slagsen midt i den stegende hede Panama-sol…  Michael Scofield, Fernando Sucre og Theodore Bagwell befinder sig pludselig midt i et sandt helvede, og værre bliver det faktisk kun, da både den tidligere fængselsbetjent Brad Bellick og FBI-agent Alex Mahone gør dem selskab, hvor de fra at have været hinandens værste fjender pludselig må indse, at de er nødt til at alliere sig for overhovedet at have en chance for at komme levende ud af det mareridt, som de er landet midt i…  Ude i friheden befinder Michael Scofield’s Lincoln Burrows sig fortsat, men også han er sat under pres, da en forbryderorganisation ved navn “Firmaet” har kidnappet hans søn og Michael’s kæreste Sarah Tancredi – og han har kun én chance for at slippe ud af kløerne på Firmaet, og den chance ligger i hænderne på hans bror…

prison 2

Hvis man læser ovenstående – som skulle give én et overblik over, hvad sæson 3 byder på rent handlingsmæssigt – så skulle det undre mig meget, hvis man ikke blev draget eller fanget af tekstens indhold og nysgerrig på, hvordan det hele kommer til at spænde af…  Jeg blev på ingen måde skuffet, omend sæson 3 er markant anderledes end de første to sæsoner…  Godt nok er personerne stort set de samme, men det hele har lige taget en drejning, som jeg i hvert fald ikke havde set komme…  Med den tredje sæson befinder vi os tilbage i fængslet, men det er med en helt anden bevæggrund, end hvad vi blev præsenteret for i den forrygende første sæson…  Miljøet i de nye omgivelser er langt mere barske, og dette afføder helt naturligt også en hel del mere unødvendig vold, end hvad vi som publikum har oplevet i de første to sæsoner…  Heldigvis er det dog ikke volden, som er det centrale omdrejningspunkt i serien, men derimod et formidabelt og veldrejet plot, som er fyldt med overraskende drejninger, totalitær spænding, og masser af dramatiske højdepunkter, som tilsammen udgør den helt igennem suveræne føljeton, som på alle måder er fængslende og direkte afhængighedsskabende…

PRISON BREAK: Michael (Wentworth Miller, R) learns the prison rules from Lechero (Robert Wisdom, L), the Sona kingpin, in the PRISON BREAK Season Three premiere episode, "Orientación," airing Monday, Sept. 17 (8:00-9:00 PM ET/PT) on FOX. ©2007 Fox Broadcasting Co. Cr: Bill Matlock/FOX

Endnu en gang leverer de medvirkende ganske fortrinlige og fortræffelige præstationer i deres respektive roller, hvor Wentworth Miller i rollen som Michael Scofield og Amaury Nolasco i rollen som Fernando Sucre er de to karakterer, som har gennemgået den mindste form for forandring i forhold til de forrige sæsoner…  Dominic Purcell i rollen som Lincoln Burrows har jeg i mine anmeldelser af de to første sæsoner kritiseret for at være lidt for stiv og ikke specielt god til at spille på følelsesregisteret, men i sæson 3 begynder også dette at komme – og der er ingen tvivl om, at det klæ’r hans karakter ret så meget…

Wade Williams i rollen som Brad Bellick forandrer sig rigtig meget…  Fra at have været et ondsindet og bedragerisk menneske forvandler han sig pludselig til et forskræmt og klynkende lille væsen, som beder og trygler om nåde ved alle lejligheder, der byder sig…

prison 4

Og så må William Fichtner i rollen som agent Alex Mahone ikke glemmes…  I sæson 2 leverer han én af de absolut bedste skuespilspræstationer som er set på TV, og han gør det bestemt ikke ringere i sæson 3…  Hans karakter er dog så markant anderledes, at man godt kan undre sig en smule over, hvad der blev af den hårde, kolde og kyniske FBI-agent, som vi blev præsenteret for i den forrige sæson…  Her i sæson 3 er han et vrag, som både er bange, forskræmt og helt ude af stand til at tænke en klar tanke – hvilket bestemt ikke var tilfældet i den tidligere sæson…

prison 5

Én af de absolut fedeste ting ved “Prison Break” er netop personudviklingen, som på alle måder bare er interessant at følge – men dette tangeres (heldigvis) af det formidabelt gennemtænkte og totalt velskrevne plot, som både er uforudsigeligt, overraskende og vildt genialt sat sammen…

Sæson 3 byder kun på 13 afsnit i forhold til de to tidligere sæsoner, som hver indeholdt 22 afsnit…  Der er en smule tilvænning, da sæson 3 starter, hvilket især skyldes, at ændringen i opbygningen er så markant, men når først begivenhederne tager fat, slipper den ikke sit tag i publikum…

prison 6

Jeg er ovenud begejstret for at have opdaget “Prison Break” – og jeg nyder hvert eneste afsnit af serien…  Nu kan jeg kun glæde mig til afslutningen på denne helt igennem fantastiske historie, da sæson 4 foreløbig skulle være den sidste sæson, som sluttede i 2009 (med en TV-film, som havde titlen “The Final Break”)… I skrivende stund er jeg netop startet på den fjerde sæson, hvor jeg har set de tre første afsnit – og jeg afslører vist ikke for meget ved at sige, at det er en forrygende start, som på alle måder tegner vildt lovende, og som lægger op til at blive måske den mest spændende af de fire sæsoner – hvor nye højder vil nås…  Det vil tiden naturligvis kunne afgøre, men hold nu op for en start – og så er der klart nok endnu en gang tale om en markant ændring af selve plottet – Det bliver bare godt…

(Pssst – Og så er der bebudet en femte sæson, med premiere i 2017…)

“Prison Break – Sæson 3” får 6 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar