“Seventh Son”

seven 1

“Seventh Son” er en blanding mellem action, eventyr, fantasy og drama…  Mest af alt forsøger filmen at ligne en eller anden form for Tolkien-remake af “The Lord of the Rings”, men kommer på ingen måde op i den samme liga…

Julianne Moore spiller en heks, som bliver spærret inde af en heksemester, spillet af Jeff Bridges…  Kun den syvende søn af en syvende søn kan bryde den forbandelse, som påhviler den ondskabsfulde heks, og få hende til at formilde sine ondskabsfulde hensigter…  Skæbnen vil dog anderledes, da hun klart nok ikke lader sig overgive uden kamp…

seven 2

“Seventh Son” vinder en del af sine point på overbevisende og flotte special-effekter…  Her er både eksplosioner, forvandlingssekvenser, storslåede drager og masser af mærkværdige skabninger og væsner, som alt sammen ser flot og prangende ud…  Der er bestemt ikke sparet på budgettet, hvad angår special-effekter – og det er på en måde som om, at effekterne overskygger alt andet (både skuespillet og selve historien)…

Selve handlingen er lige ud af landevejen…  Det er de godes kamp mod det onde, og det foregår selvfølgelig ikke uden problemer…  På den måde er der intet overraskende gemt i filmen, der samtidig også bliver en smule forudsigelig på den konto…

seven 3

Skuespillerensemblet tæller to af Hollywoods helt store talenter; Jeff Bridges og Julianne Moore…  Julianne Moore har altid været fuldstændig sikker og yderst troværdig i de film, som hun har medvirket i (og af hendes bedste kan nævnes “Assassins – Lejemorderne”, “Carrie” og “Jeg hedder stadig Alice”)…  Jeff Bridges i rollen som heksemester er ligeledes altid garanti for en god og gedigen præstation, hvor han på alle måder lever sig fuldt ud ind i sin rolle…  Jeff startede sin karriere tilbage i 1951 som spædbarn på en togstation…  Fra 1958-1960 medvirkede han som dreng i en TV-serie, og siden er det gået slag-i-slag med rollerne – Hele 85 af slagsen er det blevet til indtil nu, og i “Seventh Son” mærker man alderen trykke, men han er stadig overbevisende og efter min mening meget velvalgt til rollen, som den der står med ansvaret for at genoprette freden på Jorden…

seven 4

Den unge fyr, (som er den syvende søn af den syvende søn), spilles af Ben Barnes, der nok mest er kendt fra Narnia-filmene i rollen som Prins Caspian…  Barnes leverer en ganske udmærket skuespilspræstation, men han brænder på ingen måde lige så meget igennem som de to ovennævnte skuespillere…  Rollen som den syvende søn kunne i princippet være varetaget af en hvilken som helst ukendt skuespiller, for rollen vil ikke give anledning til, at man avancerer i det store Hollywood – eller bliver spottet som en spirende stjerne…

seven 5

Mest af alt er “Seventh Son” præget af at være en ordinær fantasy-fortælling, hvor forudsigeligheden i høj grad er tilstede…  Som nævnt er effekterne det mest fremtrædende i filmen…  Jeg tænker, at et yngre publikum vil have større fornøjelse af at overvære filmen end et mere modent publikum (hvor jeg nok må placere mig selv)…  Ikke fordi filmen på nogen måde fremstår som barnlig, men den kræver ikke så meget af publikum – Bare læn dig tilbage og bliv underholdt….  Og ja, underholdningen var for mig kun af middelmådig karakter…

“Seventh Son” får 4 ud af 7 stjerner.

starstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar