“Terminator – Genisys”

Termi 1

Med “Terminator – Genisys”, (som er den femte film i serien), er man utrolig godt underholdt…  Der er fart, spænding og non-stop action hele vejen igennem, og det hele er sat op på et handlingsforløb, som bare er genialt og velskrevet…

I 1984 så den første Terminator-film dagens lys, og det var en helt ny og ukendt instruktør, der stod bag den B-film, som skulle blive et mega-hit…  Manden hed James Cameron, og efter min mening, så har alt, hvad den mand har rørt ved efter “Terminator” været af storslået og prangende format…  Cameron stod også bag efterfølgeren “Terminator 2 – Judgement Day”, som teknisk set var mere flot end den første, og helt på højde med, hvad der kunne forventes af filmen…

I 2003 kom den tredje Terminator-film med undertitlen “Rise of the machines”…  Her falder niveauet betydeligt…  Man malker penge ud af en succes, men formår ikke at give publikum det, som de har set i de to første film…  Da “Terminator – Salvation” udkommer i 2009 er vi tilbage i den gode ende, men det er stadig langt fra de to første film…  Den fjerde film er markant anderledes end de første tre film, men byder på en rigtig fed historie, som er direkte koblet op på den originale idé – og så er der masser af action…

termi 4

Med den femte film i serien (“Terminator – Genisys”) er vi helt og aldeles tilbage på sporet af, hvad de første film lagde op til, og historien fortsætter og giver bare fuld gas helt fra starten af…  Det er genialt, det er gennemtænkt og det er først og fremmest gennemarbejdet helt ud til mindste detalje…

Arnold Schwarzenegger er tilbage i rollen som Terminator, og til trods for at han er kommet godt op i årene, så er han stadig fit og uden tvivl den fødte Terminator…  I rollen som Sarah Connor ses Emilia Clarke, og hun klæ’r rollen eminent godt og ligner Linda Hamilton på slående vis…  Som Kyle Reese ses Jay Courtney, der nok må siges at have fremtid som action-helt…

termi 2

Det er fedt, at manuskriptforfatterne har koblet den femte film op på de foregående…  Det er gjort med ynde og man har på intet tidspunkt fornemmelsen af, at der skulle være huller, som af en eller anden grund ikke ville have givet mening…  Det må dog tilføjes, at man nok får mest du af filmen, hvis man også har set de øvrige fire film i forvejen…

termi 3

“Terminator – Genisys” er en af den slags film, hvor man sidder ude på kanten af sædet og har blikket fæstnet på skærmen, hvor hæsblæsende action-scener udspiller sig, og hvor en nervepirrende katten-efter-musen-jagt ingen ende synes at ville tage…  Hele foretagenet er storslået sat op, og special-effekterne er flot konstruerede, samtidig med at der er kræset rigtig meget for detaljerne…  Og til trods for at jeg efterhånden har set ret så mange action-film, så kan jeg stadig imponeres og betages, når det tager sig godt ud…  “Terminator – Genisys” er en af de film, hvor det hele tager sig godt ud, og jeg imponeres i den grad over voldsomt hypede action-scener, og betages ovenud meget af spændingsmættede scener, som presser én helt derud, hvor man tænker, at hovedpersonerne aldrig klarer at fuldføre missionen…  Fedt…!

termi 5

“Terminator – Genisys” må man ikke snyde sig selv for…  Jeg er nødt til at lykønske instruktør Alan Taylor for imponerende flot arbejde…  Det må han rigtig gerne gøre igen…

“Terminator – Genisys” får 6 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar