“Agent 007 jages”

from 1

“Agent 007 jages” skiller sig en del ud fra det, som vi oplevede med den første James Bond-film “Agent 007 – Mission drab”…  For det første er der med den anden film i rækken tale om en film, som på en måde udgør en mere udpræget form for spion-film…  Hvor den første mere var action-fyldt og spændingsmættet, er nummer to mere sofistikeret i sit handlingsforløb, hvor man også fornemmer, at der er tale om en film, der bærer præg af at være politisk orienteret, hvor dette kommer til udtryk i filmen, da flere regeringer og deres efterretningstjenester er indblandet på samme tid…  Man kan nærmest sige, at den første film i serien var lidt popcorn-agtig, hvor fantasien for at levere en god film ingen grænser havde, hvorimod film nummer to har lidt mere klasse og fortæller mere nøgternt den overdrevent gode agent-historie…

from 2

For det andet er James Bond oppe imod en mere organiseret form for kriminelle spekulanter, end tilfældet var i den første film, og hvor det er rigtig svært at finde frem til den øverste chef og dermed den hjerne, som står bag hele det netværk af forbrydere, som med alle midler forsøger at spænde ben for vores helt…

from 7

Og for det tredje er James Bond en smule mere stilfuld i sin fremtoning, selvom han stadig har licens til at dræbe og selvom han også stadig nedlægger alle de damer, som krydser hans vej…  Og apropos damer, så er den obligatoriske Bond-babe også af en helt anden type, end hvad vi så i skikkelse af Ursula Andress i den første film, da denne i “Agent 007 jages” er mere tækkelig og på en helt anden måde mere direkte impliceret i den sag, som James Bond skal opklare…  Hun spilles af Daniela Bianchi, der med sine italienske rødder er helt perfekt castet til rollen som en smuk og tiltrækkende ung pige…

from 6

James Bond får denne gang til opgave at hjælpe den russiske ambassade i Istanbul med at finde en dechifreringsmaskine, som tilsyneladende er blevet stjålet og landet i hænderne på nogle forbrydere, der vil bruge maskinen til at spionere i de forskellige efterretninger…  Agent 007 skal således hjælpe en ung kontorassistent, der som nævnt nydeligt spilles af Daniela Bianchi, med at finde og bringe maskinen tilbage i de retsmæssige hænder…  I virkeligheden er Tatiana Romanova, som den unge kontordame hedder, havnet i kløerne på forbryderorganisationen Spectre, og skal bruges til at spille den britiske og den russiske efterretningstjeneste ud mod hinanden…  Snart opdager hun dog, at hun er blevet snøret, og sammen med James Bond må hun flygte ud af Istanbul med Spectre’s nådesløse lejemordere i hælene…

from 11

Normalt siger man om fortsættelsen på en succesfuld første film i en serie, at den vil fejle…  Men dette må falde til skamme, for med “Agent 007 jages” er det helt anderledes…  Film nummer to i rækken af James Bond-film er en yderst delikat filmoplevelse, hvor både nervepirrende spænding, eksplosivt drama og tempofyldt action præger filmen, og gør den til en udsøgt fornøjelse at overvære…  Og så er det bare ekstra interessant, at den på så mange væsentlige punkter adskiller sig fra den første film…  Med “Agent 007 jages” ville man tydeligvis have meget mere fokus på selve historien og plottet, end man ville fremhæve filmen for dens prangende produktionsmæssige design, som ellers efterfølgende har præget rigtig mange af filmene i serien…  (Og det skal ikke forstås som, at den “Agent 007 – Mission Drab” ikke havde en god historie – For den var uden at overdrive yderst fænomenal)…

from 10

I “Agent 007 jages” er der talrige uforlignelige øjeblikke…  Én af dem er kampen mellem to skønne sigøjnerpiger, der spilles af henholdsvis den jamaicansk-fødte Martine Beswick – (der i “Agent 007 i ilden” selv blev Bond-Babe) – og den israelske skønhed Aliza Gor…  Begge piger øvede sig på scenen i fem uger, før den for alvor blev optaget, og resultatet er yderst vellykket…  En anden af disse scener er den lange dramatiske sekvens, der udspiller sig i Orient-Ekspressen, hvor Bond konfronteres med én af Spectre’s sande dræbere…  Så skal indledningssekvensen naturligvis nævnes, hvor man på overraskende facon får sparket filmen rigtig godt i gang, for ikke at tale om slutscenen, hvor James Bond er oppe imod endnu en dødsensfarlig dræber sendt ud fra forbryderorganisationen, der kun har til formål at gøre det af med ham…  I denne scene blev manuskriptet ikke fulgt, for tilfældigvis var forfatteren på optagestedet, og han øjnede en mulighed for at ændre i handlingen, da han pludselig opfangede, at der lå en pistol på gulvet – og resultatet er bestemt ikke blevet ringere af den grund…  Og når vi nu er ved det, så skal bådjagten og helikopterjagten da også lige nævnes – Det er også to scener, som selv den dag i dag fremstår som nogle af de mest klassiske øjeblikke i serien…

from 9

Sean Connery er endnu engang placeret i hovedrollen som Agent 007…  Han leverer, ligesom vi oplevede det i den første James Bond-film, en sikker og overbevisende skuespilspræstation – En præstation, der sidenhen skulle stemple ham som den eneste rigtige Bond, hvilket efter min mening er fuldt ud forståeligt, da man får oplevelsen af, at Sean Connery på en magisk måde smelter sammen med sin karakter og giver den karisma og fylde…  Han får modspil af Robert Shaw, der ses i en markant skurkerolle som lejemorder udsendt af Spectre, Lotte Lenya, som også er skurk – og en dødsensfarlig én af slagsen…  Bond-pigen spilles som nævnt af Daniela Bianchi, og hun er ingen Ursula Andress, men hun er velspillende og passer på mange måder rigtig godt i rollen som uskyldsren ung kontor-dame, som hovedkuls bliver kastet ud på en farlig opgave…

from 5

Én af de helt store præstationer i filmen er dog henlagt til den dygtige mexicanske skuespiller Pedro Armendáriz, der spiller rollen som Bond’s kontaktperson på den russiske ambassade i Istanbul…  Pedro er på alle måder en karakteristisk skuespiller, der på allerbedste måde matcher Sean Connery’s stærke personlighed og udstråling… Pedro Armendáriz blev desværre alvorligt syg under optagelserne til filmen, og da lægerne kunne konstatere, at der var tale om en uhelbredelig kræftsygdom, blev Pedro alvorligt bange for, at han ikke kunne fuldende sin medvirken i filmen…  Han modstod dog sygdommens forfærdelige påvirkninger på hans krop, og fuldførte sin rolle som Kerim Bey – og kun en uge senere døde han – (smerterne blev for voldsomme for ham, og han begik selvmord ved at skyde sig selv)…

from 4

Produktionen fortsatte dog, og “Agent 007 jages” fik premiere i efteråret 1963 – præcis ét år efter “Dr. No”…  Der var blevet produceret kæmpe-plakater til forestillingen, og publikum strømmede til biograferne – og da de kom ud af mørket var de ovenud begejstrede for det, som de havde oplevet…  “Agent 007 jages” var en succes – og James Bond havde fået en fanskare, som helt sikkert var sulten efter mere…

from 3

Producer Cubby Broccoli var selv begejstret over filmens succes…  Han vidste, at nu ville James Bond blive hans liv, og han svor over for sig selv, at han ikke ville lade én eneste af de kommende James Bond-film blive et halvhjertet forsøg på at tjene lidt penge…  Hver af de efterfølgende film i serien skulle have deres egen historie – og hver eneste af dem skulle bygges op fra bunden, kæles for og modnes ligesom god vin, og intet skulle kunne få hans filmfolk til at hvile på laurbærene…  Det er blandt andet dette, at successen omkring James Bond er bygget på…

from 8

Og filmfolkene hvilede bestemt ikke på laurbærene…  I den første film var der brug for en produktionsdesigner (Ken Adam), hvilket der ikke på samme måde var brug for i den anden film, da produktionen mere var baseret på at finde de rette lokationer…  Til gengæld vendte Ken Adam tilbage på film-arbejdet allerede i den tredje Bond-film (“Goldfinger”), og var ikke til at skyde igennem i de næste mange produktioner…  Peter Hunt, der senere (i 1967) skulle instruere sin egen Bond-film (“I hendes majestæts hemmelige tjeneste”), stod endnu en gang for klipningen af filmen, og han er heldigvis udstyret med tålmodighed og i besiddelse af en ihærdighed, der gør, at han ikke giver slip på sit arbejde, før han er fuldt ud tilfreds med resultatet…  Richard Maibaum stod endnu en gang for manuskriptet, og musikken blev endnu en gang komponeret af John Barry, mens temaet til James Bond-filmene blev skabt af Monty Norman – og videreført også her i den anden film i rækken…  Titelsangen “From Russia with Love” er skrevet af Lionel Bart og sunget af Matt Monroe – og det blev her i “Agent 007 jages” en titelsang, der for første gang havde samme titel som filmen…

from 12

“Agent 007 jages” er således mere end blot en film – Det er et projekt, hvor alle involverede betingelsesløst går fuldt ud ind i den opgave, som de har fået tildelt, og resultatet bærer i den grad præg deraf…  “Agent 007 jages” er en absolut fuldkommen filmoplevelse, hvor man får serveret en historie, der både er spændende og actionfyldt…

“Agent 007 jages” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar