“Junglebogen”

junglebogen 1

Disney’s nyeste live-action-produktion af “Junglebogen” er ikke bare en film…  Det er en oplevelse af de helt store, hvor man i en stor grad oplever, hvordan magien kan skabe øjeblikke af dyb beundring – hvor tid og sted flyder sammen, og hvor man er fuldstændig opslugt af det, man ser…  “Junglebogen” er derfor ikke bare en film, men det er også historien om en legende – Og det ikke er ikke kun legenden om drengen Mowgli, der her tænkes på…  I høj grad er det også Rudyard Kipling, der med sin klassiske fortælling fra 1894, der må betragtes som legendarsk…  Hans udødelige værk er i en helt ufattelig grad blevet vakt til live – og vil i sandhed bringe stolthed til hans efterkommere og alle de inkarnerede fans, der i eftertiden har været fascineret af hans arbejde…  Disney’s “Junglebogen” fra 2016 er uden tvivl den bedste og mest tro filmatisering til dato – og hvor er det kærkomment, at der bliver pustet liv i netop denne fortælling…

junglebogen 5

Historien starter i junglen, hvor menneskebarnet Mowgli er vokset op blandt ulve…  Han lærer at indgå i det store fællesskab, som junglen kræver, men han lever også en farefuld tilværelse, da han jo tilhører en race, som af junglens dyr er anset som truende for den fred, man ellers lever under…  Specielt er der dog én blandt dyrene, som ønsker Mowgli hen, hvor peberet gror – Tigeren Shere Khan har slået Mowgli’s far ihjel og anser også Mowgli som en fremtidig trussel…  Han sværger, at jagte Mowgli så længe det kræves, for at kunne gøre det endegyldigt af med ham…  Panteren Bagheera og bjørnen Baloo forsøger dog at beskytte den lille dreng mod den hævngerrige tiger, men også de må sande, at det kun er Mowgli selv, som kan tage den uundgåelige kamp op…

junglebogen 4

Som publikum til den nyeste indspilning af denne klassiske fortælling bliver man fuldstændig forført af historien, og når først man er forført, så forbliver man indfanget af filmen, som hele vejen igennem både er tempofyldt, spændende, rørende og til tider også voldsom…  Det er et fantastisk stykke filmisk håndværk, som folkene bag filmen har præsteret og min dybeste respekt går til instruktør Jon Favreau for at have iscenesat dette mesterværk, som han i sandhed kun kan være stolt af…  De computer-fremstillede dyr, som medvirker i filmen er fantastisk overbevisende bragt til live med moderne computer-teknologi og generelt er der ikke en finger at sætte på hele produktionsdesignet eller de talrige special-effekter – som på alle måder slår benene væk under én…

junglebogen 3

Neel Seethi i rollen som Mowgli leverer en overbevisende præstation, hvor han i sin debut på det store lærred blændende fortolker rollen som Mowgli, og hvor han på det nærmeste kan siges at være skabte til rollen…  Han er et decideret fund for filmen, og samspillet mellem ham og dyrene hører så absolut til blandt højdepunkterne i filmen…  Og selvom der er masser af højdramatiske og voldsomme scener i filmen, så er der også plads til at en smule humor har sneget sig ind i filmen…  Især scenerne med den charmerende store bjørn Baloo er præget af humor, og her får latteren bestemt lov til at få frit løb i flere scener…

junglebogen 7

Panteren Bagheera, tigeren Shere Khan, orangutangen Louis og ikke mindst bjørnen Baloo er alle fantastisk overbevisende vakt til live – ikke mindst ved hjælp af de fantastiske mennesker, som har lagt stemme til dyrene…  Bagheera er med sin fornuftige og nærmest filosofiske tilgang til tilværelsen den rette til at opdrage på menneskebarnet…  Shere Khan er med sin meget ondsindede og listige tilgang til tilværelsen både uhyggelig og skræmmende…  Louis er med sin bombastiske og herskersyge tilgang til tilværelsen også skræmmende, mens Baloo med sin lettere naive og afslappede tilgang til tilværelsen er et billede på, hvordan vi mennesker af og til burde stoppe lidt op og leve i nuét…  Historien om Mowgli er en dannelsesrejse, hvor omdrejningspunktet er de mange facetter i livet, som vi må lære at navigere helskindet igennem ved at træffe de rigtige valg – eller i hvert fald justere på de forkerte valg, som vi utvivlsomt også kommer til at træffe…

junglebogen 6

Tidspunktet, hvor Disney vælger at sende “Junglebogen” ud på markedet, kunne heller ikke være mere passende… Min snart 15-årige søn og jeg har igennem en del år spillet med i en masse teater-forestillinger – og netop her til sommer (2016) skal vi spille “Junglebogen”, hvor min søn har fået rollen som Mowgli og jeg selv skal spille den onde Shere Khan…  Vores teater-projekt kan på ingen måde blive lige så gennemført som Disney’s ovenud flotte film, men skægt var det lige at tage en tur i biografen og blive inspireret til at agere i sin rolle…

junglebogen 2

“Junglebogen” er et mesterværk, som man ikke bør snyde sig selv for…  Det er en film med en meget høj underholdningsværdi, og hvor junglens magi med rette får lov til at folde sig rigtigt ud, og hvor man med rette må sige om filmen, at den har smidt den lidt barnlige forklædning, som den i tidligere udgaver har været pakket lidt ind i, og er her i den nyeste udgave fra 2016 den mest tro version mod det oprindelige klassiske litterære værk…

“Junglebogen” får 6 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar