“Apocalypto”

apo 1

Mel Gibson’s action-prægede storfilm om Maya-indianerne, der skildrer deres indbyrdes stridigheder og kulturelle skikke, er et betagende mesterværk…  Det er et dramatisk, medrivende, voldsomt og spændingsmættet action-drama, hvor man i den grad bliver overrasket over den udvikling som filmen tager – og hvor man desuden bliver draget af den verden, hvor mystikken omkring den kulturforskel der ligger til forskel fra den verden, vi kender, er inddraget i filmen på en yderst interessant og spændende måde…

Rudy Youngblood (center), Morris Bird (right) "Apocalypto" Copyright: ©Icon Distribution, Inc., All rights reserved Photo Credit: Andrew Cooper, SMPS

En gruppe jægere fra en stamme fanger et vildsvin, som de bringer med tilbage til deres landsby…  Alt tyder på fred og fordragelighed blandt de indfødte Maya-indianere, som lever i junglen, men freden afbrydes brat af, at en fjendtligsindet stamme angriber landsbyen og tager alle de voksne til fange – Heriblandt Jaguar Paw, der ellers havde en god fremtid at se frem til, idet hans kone snart skulle levere deres barn nummer to…  Alle fangerne føres væk, og efter en lang, hård og pinefuld rejse opdager de, at deres sidste time er kommet…  Midt i fjendens landsby er der rejst et tempel, som strækker sig højt op mod himlen, og allerøverst oppe er der anbragt et offersted, hvor man ofrer mennesker i håbet om, at mildne guderne, så det kan regne og give mulighed for igen at dyrke afgrøder…  Det lykkedes dog helt mirakuløst Jaguar Paw at flygte, men han har ikke umiddelbart fået generobret sin frihed…  Han er nu jaget vildt, som må flygte over hals og hoved gennem junglen, med en opildnet og meget vred stamme i hælene…

apo 4

“Apocalypto” er en storslået film, som fortjener meget ros…  Den er yderst gennemført i sit produktionsmæssige design, og selve handlingen er voldsomt fængslende…  Det hele er sammensat med utroligt flotte billeder, hvor en yderst kompetent kameraføring indfanger både den prangende natur og de følelsesmæssige udtryk hos de medvirkende…  Dertil kommer, at selve lydsiden er formidabelt skruet sammen, hvor især James Horner’s fantastiske komposition af soundtrack’et er fuldt integreret i filmen…  Helhedsbilledet af filmen er så gennemført, at man på alle måder bliver betaget, og derfor må “Apocalypto” fremstå som en film, der på mange måder kan betegnes som et uundgåeligt mesterværk…

apo 3

Mel Gibson viser endnu en gang, at han er en yderst kompetent og meget seriøs filmskaber, og hans sans for at sammensætte levende billeder og prangende scenerier er misundelsesværdig…  Man kan med Mel Gibson ved roret være helt sikker på, at der er tale om et gennemført projekt, hvor filmoplevelsen er helt i top…

apo 5

Der er masser af voldsomme scener i filmen, hvor folk bliver udsat for diverse pinsler og hvor folk bliver nedslagtet på bestialske måder…  Det er derfor bestemt ikke en film for det sarte publikum…  Men hvis man står disse scener igennem, så vil man med “Apocalypto” stå med en virkelig flot filmisk oplevelse og på mange måder være beriget med en historie, som har slået benene væk under én…  Spændingsniveauet er ultrahøjt i “Apocalypto” og sammen med talrige dramatiske højdepunkter skiller filmen sig i den grad ud fra mængden af andre actionfilm, som sendes ud på filmmarkedet…  Herfra kan der kun lyde ros til “Apocalypto”…

apo 6

Som et lille kuriosum til filmen kan jeg nævne, at min 15-årige søn – der på visse punkter slægter sin far lidt på – med “Apocalypto” rundede sin film nummer 1000…  Med mine egne 43 år på bagen har jeg rundet 6000 film, så med det tempo den mellemste af mine drenge har i forhold til film-kiggeri, så indhenter han mig sikkert, inden jeg ender i sutsko på et plejehjem…

“Apocalypto” får 7 ud af 7 stjerner.

starstarstarstarstarstarstar

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar