“Hævn for dollars”

few 1

I 1965 fulgte Sergio Leone op på sin overraskende succes fra året før, hvor “En nævefuld dollars” gik sin sejrsgang verden rundt og brød med alt inden for western-genren, som man hidtil havde set…  En ny undergenre var skabt, man kaldte dem spaghetti-westerns, og til forskel fra de traditionelle westerns, så var disse udstyret med en såkaldt antihelt, som moralsk set ikke kunne hamle op med de glorværdige karakterer, som indtil da havde prydet skærmene, når der stod westerns på programmet…  Her er hovedrollen en lettere usympatisk karakter, som udelukkende forsøger at hytte sit eget skind, også selv om det må betyde, at urene og forholdsvis beskidte metoder må tages i brug…  Ego’et blev i den grad dyrket i disse film, og til trods for at hovedrollen er beskrevet som så, så betød det også, at skurkene blev fremstillet som meget mere rå, barske og kyniske, end hvad man ellers har kendt til…

few 2

Med “Hævn for dollars”, (som er nummer to i rækken af Sergio Leones Dollars-trilogi, som også tæller “En nævefuld dollars” og “Den gode, den onde og den grusomme”), viser Sergio Leone sig som en større visuel kunstner, end han gjorde i sin første western…  Produktionen er blevet dyrere og alt er blevet mere finpudset, afbalanceret og justeret i forhold til den første banebrydende film, hvilket giver et mere klart billede af, hvad manden rent faktisk formår at skabe på film…  “Hævn for dollars” er en spændende og sofistikeret western, som samtidig både er en hårdkogt og rå fortælling om beskidte menneskelige relationer og om hvordan man kan snyde og bedrage selv dem man er tættest på, for at hytte sit eget skind og komme i mål med mest mulig profit…  Den viser mennesket fra sine værste sider, men den er pokkers godt skruet sammen, fængslende fortalt og visuelt forblændende, hvor den på et teknisk niveau avancerer en del højere op end forgængeren…

few 6

I “Hævn for dollars” møder vi to konkurrerende dusør-jægere, som selvsagt lever af, at jagte, fange og nedskyde efterlyste storbrydere…  Da dusøren på en af de mest berygtede og nådesløse forbrydere bliver sat gevaldigt i vejret, øjner de begge to en chance for at høste byttet, men ser samtidig en gevinst i muligheden ved at få den andens hjælp…  Det bliver en farlig jagt, som på ingen måde bliver let, og hvor de heller ikke havde regnet med, at deres modstander kunne være så beregnende og uforudsigelig, som tilfældet er…

few 3

Sergio Leone har med “Hævn for dollars” gjort rigtig meget brug af at tænke stort indenfor det tekniske arbejde med kamera-arbejdet, hvor alle tænkelige virkemidler bliver taget i brug, og hvor man på mange måder betages af de enkelte scener og den måde, som de er blevet bygget op på…  Det virker på ingen måde tilfældigt, og det er i mine øjne en stor kunstnerisk bedrift, at instruktøren formår at skabe disse klassiske og glorværdige øjeblikke på film… “Hævn for dollars” indeholder rigtig mange af disse øjeblikke, og sammen med den velkomponerede lydside, som Ennio Morricone endnu en gang står bag, så får man en uforglemmelig filmisk oplevelse, som kan nydes igen og igen…  Der er en verden til forskel på den kunstneriske udførelse af den første og den anden film i Dollars-trilogien, og at Sergio Leone skulle overgå sig selv i den sidste af disse film, havde ingen regnet med – (Jeg taler om “Den gode, den onde og den grusomme”)…  I “Hævn for dollars” får man et utal af mesterlige visuelle øjeblikke, men i bund og grund er disse kun en forsmag på, hvad der venter i den tredje og afsluttende del af trilogien…

few 4

De tre film i Dollars-trilogien har ingen sammenhæng sådan rent handlingsmæssigt, men det er den samme skuespiller, man finder i hovedrollen – nemlig Clint Eastwood, som leverer en solid og overbevisende skuespilspræstation i rollen som den ensomme cowboy, der forsøger at hutle sig igennem tilværelsen på andres bekostninger…  Om det er i rollen som kold og kynisk revolvermand, som dygtig og frygtindgydende dusørjæger eller som halvkriminel skattejæger, så er Clint Eastwoods karakter både spændende og fyldig i forhold til at få historien til at rulle…  Pudsigt er det, at Eastwood’s karakter har det samme tøj på i alle tre film, til trods for at der er tale om tre forskellige figurer…  Her kunne man nemt forledes til at tro, at der er en sammenhæng, men det er der altså ikke…

Clint Eastwood får følgeskab af den karakteristiske Lee Van Cleef, der fylder rollen som den anden dusør-jæger rigtg godt og overbevisende ud…  Og så gentager Gian Maria Volentè rollen som voldsomt kynisk skurk, hvor han endnu en gang leverer en virkelig skræmmende og realistisk præstation, som man betages af, men som samtidig får én til at væmmes – Hans metoder er virkelig afskyvækkende…

few 5

“Hævn for dollars” blev af mange kritiseret for at modarbejde det retsmæssige samfund, som man forsøgte at bygge op, men uden at der skal gå politik i den, så er filmen uden tvivl et enestående mesterværk indenfor western-genren, som man efter min mening ikke skal forpasse at opleve…  Det er en filmisk milepæl indenfor en undergenre, som havde sin storhedstid i fra midten af 1960’erne og til slutningen af 1960’erne, for derefter at dø ud allerede i midten af 1970’erne…  Så med en levetid for spaghetti-western-genren på godt 10 år er “Hævn for dollars”, (sammen med de andre film i Dollars-trilogien), en film, som man på ingen måde må gå udenom…  Man får under alle omstændigheder en fed og unik film-oplevelse, (og hvis man vil grave dybere ned i filmens lag, så er det samtidig et usammenligneligt studie i den menneskelige psykologi)…

“Hævn for dollars” får 6 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar