“The Tall Man” (2012)

tall 1

‘”The tall man” med Jessica Biel i hovedrollen var absolut et positivt bekendtskab, omend selve handlingsforløbet både er dystert og stiller store spørgsmål om hvad der moralsk set kan være rigtigt at gøre…
Jeg var fra starten af overbevist om, at der her skulle være tale om endnu en teenage-slasher-film i stil med “Scream” eller “I know what you did last summer”, men måtte hurtigt sande, at der med “The tall man” mere var tale om en film, hvor substansen var af en helt anden støbning… Plottet bliver twistet, drejet og vendt op til flere gange i filmen, således at man sidder med følelsen af, at man mister overblikket, lige som man troede, at man havde det… Det er genialt og frækt tænkt af den fransk/canadiske instruktør og manuskriptforfatter Pascal Laugier og bestemt et overraskelsesmomentum for publikum…

tall 3
I en lille søvnig by ved navn Cold Creek forsvinder en række børn på mystisk vis og både myndigheder, politi og lokalbefolkningen står på bar bund i opklaringen af de mærkelige kidnapninger… Man mistænker en uhyggelig skikkelse for at stå bag, som navngives The tall man, og denne myte skræmmer folk væk fra området… Da en ung kvinde bliver vidne til en sådan kidnapning vendes fortvivlelsen blandt folket til håbet om at komme til bunds i sagen – men tingene er bare lidt mere kompliceret end bare lige sådan…

tall 4
“The tall man” har intet at gøre med den klassiske filmserie, som startede sidst i 1970’erne… Derimod er filmen baseret på myten om Slender, som florerer alle steder i medierne i disse år…

tall 2
“The tall man” er både spændende, medrivende og til tider neglebidende nervepirrende, men frem for alt er den som nævnt voldsomt overraskende i udviklingen af selve handlingsforløbet, hvor alt vendes op og ned op til flere gange…
Jessica Biel leverer en kraftfuld skuespilspræstation og rent teknisk er filmen flot lavet, hvor der ikke er sparet på noget i forhold til de effektfulde momenter, som filmen byder på… Det dramatiske er højt prioriteret i selve filmens handling og det gør den til en absolut seværdig film, hvor man ikke behøver at have interesse for gyser-genren for at “synes godt om”. “The tall man” er nemlig ikke en decideret gyser, men må nærmere betegnes som en dramatisk thriller…  Den kan såmænd godt anbefales…
“The tall man” får 5 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar