“Den store flugt”

great 1

Så blev drengene tvangsindlagt til at se klassikeren “Den store flugt” (“The Great Escape”) fra 1963. Det er et 2 timer og 45 minutters langt mesterværk, så de var lidt skeptiske. Men godt 10 minutter inde i filmen var de fanget, og de kedede sig ikke et sekund under filmen… Herligt…

great 2
Det er også en fantastisk film, som er super-spændende, velfortalt og med en række skuespillere, som alle er gået over i filmhistorien som uforglemmelige (Steve McQueen, James Garner, James Coburn og Charles Bronson).
Vi befinder os under 2. verdenskrig, hvor en række amerikanske fanger anbringes i en tysk fangelejr. Her pønser de på at grave en tunnel, der skal hjælpe dem til at genvinde friheden, og det er dette arbejde, som er filmens omdrejningspunkt. Hele vejen igennem er filmen fyldt med store filmiske øjeblikke, der fæstner sig til hukommelsen…

great 3
For mit vedkommende var filmen et gensyn, og gensynet skyldes jo netop, at jeg første gang var fascineret af filmen. Især den fortæller-kunst, der ligger bag, er helt igennem fantastisk, og person-skildringen er banebrydende. Mange af nutidens film har taget afsæt i de store klassikere – (Tænk på Quentin Tarantino’s umådeligt fascinerende fortæller-teknik)…

great 4
“Den store flugt” er en drenge-film – En far-sammen-med-sine-sønner-film – en hyggelig og absolut uundgåelig film, der passer rigtig godt til en aften i sommerferien, hvor det regner (som her til aften).
Ingen tvivl om, at mine drenge skal tvangsindlægges til flere af de gode gamle klassikere…

“Den store flugt” får 6 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar