“Pulp Fiction”

pulp 1

“Pulp Fiction” er en de mest ultimative film-oplevelser, som man kan få, hvis man ellers er til film, hvor dialogerne er skæve, hvor karaktererne er mere end en smule vanvittige, hvor manuskriptet både er intelligent og provokerende, og hvor volden er særdeles udpenslet, men raffineret udført…  Ovenstående får man i “Pulp Fiction” og det er derfor med god grund, at filmen er at finde på min Top-10…

To gangstere er på jagt efter en stjålen kuffert, gangsterbossens kæreste får rodet sig ud i noget snavs, en aldrende bokser bliver hvirvlet ind i en kaotisk situation, som kan koste ham livet, og et psykopatisk kæreste-par pønser på at røve og plyndre en landevejscafé…  Dette er i hovedtræk, hvad “Pulp Fiction” handler om, og alle fire handlingstråde vikles på fornemste vis ind i hinanden og skaber en helstøbt helhed, som aldrig tidligere er set på film…

pulp 2

Quentin Tarantino havde tilbage i 1992 sin debut med den blodige gangster-film “Håndlangerne”, hvor handlingens mange tråde på lignende vis vikles ud og ind mellem hinanden, men hvor det hele er centreret omkring et bankrøveri, hvor tingene går helt galt og udvikler sig i en skæv retning…  To år efter denne debut laver instruktør Quentin Tarantino geni-stregen “Pulp Fiction”, hvormed han formåede at føre filmkunsten til nye højder…

For det første er filmens manuskript meget flot udtænkt og skrevet af en raffineret hjerne, hvor sansen for skarpe replikker og underfundig dialog er fremherskende – noget som manus-forfatteren Tarantino i den grad behersker og formår at fuldføre til mesterlig karakter…  De langstrakte dialoger og de markant skæve anskuelser af forskellige facetter i vores verden kommer med rette til udtryk i filmen, og det er sidenhen også gået hen og er blevet et såkaldt varemærke for Tarantino’s film…

No Merchandising. Editorial Use Only. No Book Cover Usage Mandatory Credit: Photo by Moviestore/REX Shutterstock (2249121c) PULP FICTION (1994) John Travolta, Uma Thurman Pulp Fiction - 1994

Karakterne i “Pulp Fiction” er vanvittig interessante – og langsomt, men sikkert udrulles deres livshistorie, som både underbygger og understøtter det handlingsmæssige øjeblik for den enkelte af personerne her og nu…  Det er mildest talt formidabelt skrevet og rigtig godt udtænkt…

John Travolta og Samuel L. Jackson har en fest i rollerne som de to gangstere på jagt efter den stjålne kuffert… Deres samspil er formidabelt og afbalanceret, og til trods for den vanvid der lurer under overfladen på deres cool ydre fremtoning, så har de masser af tid og overskud til at overveje deres kriminelle og voldelige handlinger, så de kan udføres uden omsvøb og uden at den simple omverden fatter sammenhængen i det, der sker…  Det er brilliant bearbejdet filmmateriale…

pulp 4

Uma Thurman i rollen som gangster-bossens kæreste er ligeledes virkelig en festlig karakter at følge…  Hun er præget af en syret og gennemført intelligent personbeskrivelse, hvor hun konstant lever livet farligt og uvildigt formår at skabe farlige situationer for sig selv, som ofte også får hende ud i et uføre, hvor det er vanskeligt ikke at komme galt afsted…

Bruce Willis leverer en stærk og overbevisende præstation som afdanket bokser, der på beskidt måde får tilsjusket sig en ordentlig bunke penge, som naturligvis får ham i uføre…  Og slutteligt leverer Tim Roth og Amanda Plummer en ubeskrivelig overbevisende præstation, som det vanvittigt forskruede kæreste-par, der forsøger at planlægge den bedste måde at udføre et angreb på en restaurant på, og tilmed også slippe godt fra det…  Det er vildt lavet og hammer-godt skruet sammen…

pulp 5

Og som nævnt vikles alle fire historier sig ind i hinanden, og den sammenhæng og helhed den kommer til at udgøre, er for mig filmkunst af ypperste karat…  Og det hele krydres med masser af udpenslet og blodig vold, som ligeledes er blevet et varemærke for Quentin Tarantino – og et varemærke, som har fået flere sarte filmelskere til at tage afstand fra hans film…  Jeg er heller ikke stortilhænger af vold, men når det er brugt til at fortælle en fed historie i en film, hvor det hele bare er ren fiktion, og hvor man bare skal leve sig fuldstændig ind i et andet univers i den rum tid, som filmen varer – og når det tilmed er raffineret (det ord har jeg efterhånden brugt en del gange) gjort, så kan jeg godt se bort fra, at jeg i daglig gænge tager stærk afstand til voldelige handlinger…

“Pulp Fiction” er en milepæl i filmhistorien, og hvis man giver sig selv lov til at leve sig væk i de 2½ time, som spilletiden strækker sig over, så får man et sandt festfyrværkeri af en filmoplevelse, som med garanti vil forblive printet ind i hukommelsescenteret på sit publikum resten af ens liv…

“Pulp Fiction” får 7 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar