“Grusomme Mig”

grusom 1

“Grusomme mig” er en tegnefilm for de større børn…

grusom 1 2
Temaet i filmen er, hvordan ens dårlige sider kan vendes til gode sider, blot man føler en smule kærlighed. Dette kan alle forholde sig til… Men selve handlingen er præget af en lidt for avanceret forståelse for de mindste, plus at den uhensigtsmæssige adfærd, som flere af personerne i filmen udviser, ikke er egnet til småfolk i førskolealderen.
For de større børn (og de voksne) udgør “Grusomme mig” dog ganske hæderlig underholdning, hvor hovedpersonen, Hr. Gru, nærmest på ægte James Bond-skurke-agtig måde sætter alt ind for at begå den største forbrydelse i verdenshistorien (og hvad det er skal ikke afsløres her…). Hans planer forpurres dog både af en yngre rival, der volder ham (og andre forbrydere) voldsomme problemer, fordi hans evner og energi rækker længere end deres egne, samt af 3 hjemløse børn, der søger et nyt hjem, og som tilfældigvis bliver en del af Hr. Gru’s egne planer… Dette skaber en del virkelig komiske, rørende og også spændende scener, som en tilhænger af gode familie-film ikke kan andet end synes godt om…

grusom 1 3
Et element (eller lad os sige mange), som er tilføjet filmen, er opfindelsen af Minions, som er små gule skabninger, der af en eller anden sær grund enten er udstyret med et enkelt øje eller med, som normalt, to. Disse charmerende væsener føjer en ekstra underholdende dimension til filmen – og tro det eller lad være, men de har fået deres helt egen fanskare rundt om i verden, og deres helt egen side her på Facebook…

grusom 1 4
“Grusomme mig” kan varmt anbefales (som sagt de større børn), og jeg kan også kun glæde mig til at se efterfølgeren, hvilket naturligvis sker her i løbet af sommeren…

“Grusomme Mig” får 4 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar