“The Lego Movie”

lego 1

Min yngste søn har investeret i “The Lego movie”, og fredag aften blev vi alle tvangsindlagt til at skulle se filmen, som her i 2014 har nået uanede højder i forhold til salgstal, succes og indtjening…(Hmm).
Hele filmen foregår i et vanvittigt højt tempo, hvor forfølgelsesjagter, kampscener og voldsomme eksplosioner dominerer billedet, som roterer, hopper og zoomer hurtigere end et øje på 41 år kan følge med til. Det blev lige lidt for meget – Især fordi filmen indeholder sindssygt mange detaljer, som slet ikke kommer til sin ret, da tempoet er skruet helt derop…

The Lego Movie (2014) (clockwise: l to r) UniKitty (ALISON BRIE), Benny (CHARLIE DAY), Metal Beard (Nick Offerman), Vitruvius (MORGAN FREEMAN), Batman (WILL ARNETT),  Wyldstyle (ELIZABETH BANKS), Emmet (CHRIS PRATT) and President Business (Will Ferrell)

En helt almindelig Lego-mand ved navn Emmett bliver i det magiske Lego-univers udvalgt til at være ham, der skal redde hele Lego-heden fra total udslettelse. Han mener ikke selv, at han er noget særligt og slet ikke noget helteagtigt, men han bliver nærmest tvunget ud i at skulle klare ærterne og oddsene er stort set ikke-eksisterende for succes…

Wyldstyle, Emmet and Vitruvius in The Lego Movie
Selve plottet er okay, og hen imod slutningen af filmen falder der en god pointe, som leverer et fint budskab til de yngste. Men “The Lego movie” er efter min mening en overdreven omgang tju-bang, som vi i forvejen bliver bombarderet med på diverse børne-fjernsynskanaler døgnet rundt. Der er langt hen af vejen en panisk smittende tone i filmen, hvor støjforurening brummer og suser ud af højttalerne og som sagt de vanvittige billedserier, hvor du mister overblikket over, hvad der foregår på detaljeniveau…

lego 4
Ingen tvivl om, at folkene bag filmen har gjort et stort og flot – ja, for så vidt også fantastisk stykke arbejde – men som et voksent publikum savner jeg rigtig meget at kunne dykke ned i dybden med detaljerne og få noget andet end, hvad der ellers er sendt ud på det bugnende tegnefilmsmarked. Hvis Lego skal konkurrere med DreamWorks, Disney og Pixar, så må de smøge ærmerne op og levere en anden vare end den, som leveres med “The Lego movie”.
Jeg har set en anden Lego-film, nemlig Lego-Batman, og i den film kan man tale om stil og klasse. “The Lego movie” har for mig ikke været et prangende filmisk eventyr – Det kunne filmskaberne godt have gjort bedre.

“The Lego Movie” får 2 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

2 Comments

    • morten

      I’m glad, you like my work… There’s plenty to read about in the future, and much great movie-stuff to experience… I’m honored, that you have shared my website… Keep following…

Skriv et svar