“Kvinden i buret”

kvinden 1

Min kone startede med at læse Jussi Adler Olsen’s kriminal-romaner om den sære betjent Carl Mørch engang her i foråret 2014 og vupti så havde hun læst samtlige bøger i serien – og hungrer nu efter mere fra Jussi’s hånd.
Jeg er aldrig selv blevet fanget af Jussi’s måde at skrive på, selv om jeg gennem hele mit liv har læst krimier og gyser-romaner. Den første af Jussi’s bøger er nu filmatiseret og har Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som Carl Mørch.
Carl bliver ansvarlig for afdeling Q, som er den afdeling, hvor ikke-afsluttede sager skal lukkes ned. Det vil sige, at de skal læses igennem, der skal konkluderes på dem, og så kan de lukkes ned. Da Carl imidlertid får tildelt en partner i afdeling Q bliver de begge nærmest besat af at skulle løse en sag om et formodet selvmord, hvor en kvinde af uforklarlige årsager efter al sandsynlighed skulle have taget sit eget liv. Det viser sig, at Carl og hans makker bliver hvirvlet ind i en makaber sag, som langt fra er afsluttet…

kvinden 2'
“Kvinden i buret” er en vanvittig god krimi… Den er voldsomt spændende lige fra anslaget til udtoningen. Jussi Adler Olsen må godt have lov til at være stolt over at have leveret en historie af denne kaliber til os krimi-elskere – også selv om jeg er den, der udelukkende har nydt den på film…

kvinden 3
Der er en uhyggelig og meget intens atmosfære i filmen, som vi nok bedst kender fra danske TV-serier som “Forbrydelsen” og “Den som dræber”, og hele vejen igennem afsløres der mere og mere af det som er hændt på en måde, hvor man som publikum både bliver overrasket, men også holdt på pinebænken rigtig længe i forhold til at forstå den samlede sammenhæng i historien.
Nikolaj Lie Kaas er rigtig godt valgt til rollen som Carl Mørch, og han er uden tvivl sikret film-job langt ud i fremtiden, nu hvor de øvrige romaner også står til at skulle filmes. Fares Fares, som spiller Carls assistent er ligeledes et glimrende valg til rollen, men den mest udfordrende rolle i filmen er tildelt Sonja Richter, der nærmest leverer en præstation, som man ikke skulle tro var mulig at spille, som kvinden i buret…

kvinden 4
Jeg kan stærkt anbefale “Kvinden i buret” – den kan måske knap hamle op med Stieg Larsons mesterlige trilogi, som vi havde fornøjelsen af at se filmatiseret for få år siden, men når den står alene er den samtlige spilleminutter værd… Jeg glæder mig rigtig meget til de næste film – og mon ikke jeg ved en senere lejlighed kaster mig over bøgerne også…?

“Kvinden i buret” får 6 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar