“Spectre”

spectre 3

Det er en ægte inkarneret fan af James Bond, der sidder ved tasterne og skriver dette indlæg om den seneste i rækken af James Bond-film…  Ikke ægte inkarneret forstået på den måde, at han går klædt i smoking, drikker vodka-martini eller deltager i festlige happenings omkring den legendariske helt, men mere ægte inkarneret forstået på den måde, at han elsker James Bond – At han hele sit liv har nydt at følge Agent 007 på sine verdensomspændende og hæsblæsende eventyr, og som har glædet sig rigtig meget til, at følge nye missioner, som heldigvis med hævne intervaller dukker op i biograferne…  Og heldigvis lader det ikke til, at James Bond har været på sin sidste mission endnu…

spectre 1

Jeg er vokset op med den ubestridt bedste James Bond-skuespiller på tysk TV (nemlig Sean Connery) og har efterfølgende fulgt Roger Moore’s mere karikerede personlighed i skikkelse af selvsamme agent…  Klart nok faldt George Lazenby’s fremstilling af agenten også i god jord, og også både Timothy Dalton og Pierce Brosnan har været rigtig gode i rollen som Agent 007…  Nu skriver vi 2015, og for fjerde gang i træk har Daniel Craig trukket i arbejdstøjet og fortolket James Bond på sin helt egen facon, hvilket nogle påstår er en forfriskning for filmserien, mens andre påstår, at det er en overdrivelse…

Personligt er jeg lidt til begge dele…  Ingen tvivl om, at Sean Connery uden tvivl er den skuespiller, som jeg til enhver tid vil pege på, som den rigtige James Bond, men Daniel Craig er helt sikkert også god…  Han tilføjer figuren noget tyngde, og han fremstiller James Bond på en meget rå, ucharmerende og kold måde, som dog på mange måder også klæder filmen…  I film nummer 25 ser vi i højere grad end tidligere end kold agent, som på alle måder handler mere end han bruger ord…  Her er ingen tid til udenomssnak og ej heller til at komme med forklaringer – James Bond er hurtig, beslutsom og besidder en ægte form for kynisme, som ikke er set tidligere…

pectre 2

I “Spectre” er James Bond blevet fyret som agent – (Han er blevet påtvunget at holde ferie) – men klart nok kan han ikke holde fingrene af kagefadet, og straks bliver han hvirvlet ind i en kompleks og konspiratorisk sag, hvor en gammel fjende forsøger at nagle ham til korset…

“Spectre”, (som førnævnt er den femogtyvende James Bond-film i rækken), byder på masser af action, spænding, drama og højeksplosive faremomenter, som i den grad kan blæse benene væk under publikum…  Det er også den absolut længste James Bond-film nogensinde med en varighed på 148 minutter…  Den lange spilletid er dog på ingen måder et problem for filmen – Det betyder bare, at der er ekstra meget man kan glæde sig over, mens man fordyber sig i den filmiske verden og nyder at agent-universet giver én en rutsjebanetur af de helt store, mens Agent 007 ruller sig ud på skærmen…

spectre 5

I åbningssekvensen, (som altid skal spille på de store tangenter), ser vi James Bond til Dødsfest i Mexico City…  Her blev jeg overrumplet af en kameraføring, som blæste mig fuldstændig bagover…  Der er tale om en scene, som er skudt i ét langt take uden klip, hvor kameraet følger Bond på de mest umulige måder – Her er der tale om ren filmisk kunst, og jeg sad og tænkte, at “Spectre” bliver en oplevelse af et gennemarbejdet mesterværk, som vil forblænde mig og give mig samme store filmiske oplevelse som tilfældet var i forgængeren “Skyfall”…  Dette blev ikke helt tilfældet, men tæt på…

Jeg har altid haft “Agent 007 – Mission Drab” (eller “Dr. No”, som den hedder på originalsproget) fra 1962 som yndlingsfilm af alle de 25 film, som indtil nu er produceret…  Det er den første film med James Bond og den byder på alt det, som jeg forbinder med en god agent-film, hvor historie, handling og overordnet idé smelter sammen til en større helhed…  Tillige er det et kæmpe plus, at Bond-baben spilles af Ursula Andress…  Hun er på intet tidspunkt blevet overgået – heller ikke i nyere tid…

“Goldfinger” fra 1964 og “Goldeneye” fra 1995 er også to af mine favoritter, men da “Skyfall” kom i 2012 fik jeg en ny favorit…  “Skyfall” havde alt det, som de senere James Bond-film manglede, og “Skyfall” lagde tonen an for en retning, som i de to første film med Daniel Craig havde været lidt søgt og diffus…  “Skyfall” er også den eneste af James Bond-filmene, som har fået 7 ud af 7 stjerner…

spectre 4

Både “Casino Royale” fra 2006 og “Quantum of Solace” fra 2008, (som efter min mening er det absolut ringeste udspil i James Bond-serien), er famlende i forhold til at finde det rigtige temperament til filmene…  Der var ingen tvivl om, at man gerne ville følge med tiden og at man på mange måder ville genskabe karakteren ved at tænke nyt, men med netop de to film, slog det ikke helt igennem…

Når vi nu også snakker Bond-babe, så er der i “Spectre” tale om den ældste Bond-babe nogensinde – nemlig den 52-årige Monica Bellucci…  Gudeskøn er hun, men i “Spectre” udfylder hun kun en lille (omend vigtig) rolle, som umiddelbart kunne virke nærmest ligegyldig…  Heldigvis har James Bond også allieret sig med en yngre Bond-babe, spillet af Léa Seydoux, som med et helt naturlig og neutralt udseende klæder filmen rigtig godt…  Klart nok kan den kække James ikke holde sig fra hverken den ældre eller den yngre udgave af de potentielt farlige kvinder…

spectre 7

“Spectre” er fyldt med rungende og storslåede special-effekter – og det virker på alle måder gennemarbejdet…  Da jeg læste om, at der skulle være en af de berømte ski-scener med i filmen, (dem har der jo været en del af i diverse film i rækken), tænkte jeg ikke over, at man kunne arrangere det på denne helt specielle og nye måde, som man gør det her i “Spectre”…  Det er rent ud sagt godt tænkt, nyskabende og voldsomt stort sat op…

I “Spectre” er nostalgien også til stede…  Man føres hen til de storslåede kulisser fra de første mange James Bond-film, hvor skurkene altid havde til huse (i grotter, under havet, i vulkaner mm.), og her i “Spectre” får vi igen et glimt af dette spektakulære sceneri, selvom potentialet i det desværre ikke udnyttes fuldt ud…

Og så ingen James Bond-film uden et titel-nummer…  I “Spectre” fremføres det af Sam Smith og hedder “Writing’s on the wall” – Et ikke videre fantastisk nummer, men der skal også meget til at overgå Adele’s altoverskyggende talent…

spectre 6

Én af de absolut fedeste ting ved “Spectre” er, at den samler trådene fra de tre første film med Daniel Craig og kæder alle tre film sammen, så meningen og helheden fremstår i rungende kontrast til det eventyr, der venter James Bond i film nummer 26…

“Spectre” får 6 ud af 7 stjerner.

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar