“Chok House”

Original titel: “Suspiria”
Instruktion: Dario Argento
Medvirkende: Jessica Harper, Stefania Casini og Barbara Magnolfi
Udgivet: 1977
Spilletid: 99 minutter

En ung kvinde ankommer til Tyskland med et fly fra New York… Hun har søgt ind på ét af de mest prestigefyldte danseakademier, og er netop blevet optaget – men da hun ankommer en mørk og regnfuld aften bliver hun ikke lukket ind… Derfor må hun overnatte på et nærvedliggende hotel, og først møde op den næste dag, hvor hun her erfarer, at der aftenen forinden er forsvundet en pige fra akademiet… Flere mystiske hændelser kommer til at finde sted i løbet af de kommende dage, og pludselig er hun overbevist om, at der foregår noget, der kan betegnes som heksekunst og dyrkelsen as det okkulte, og da hun egenhændigt vælger at undersøge sagen nærmere, viser det sig, at hun er tættere på sandheden, end hun umiddelbart havde regnet med…

“Suspiria” er en ganske spændende og ret så uhyggelig film, hvor man som publikum bliver ført ind i en psykedelisk verden, hvor det overnaturlige bliver særdeles fremtrædende… Filmen er instrueret af den anerkendte italienske instruktør Dario Argento, der med sin helt unikke kunstneriske måde at gribe sine filmiske projekter an på, har placeret sig i en helt særlig liga af filmskabere – og “Suspiria” anses af mange filmkritikere og anmeldere verden over som hans absolutte mesterværk… Her er jeg måske ikke helt enig, men der er i hvert fald tale om en anderledes, stilfuld og ret interessant film, som man ikke helt kan lade være med at blive grebet af… Én af de helt særlige elementer ved Argento’s film er, at han gør brug af dundrende rockmusik til at understøtte stemningen i handlingen, og her i “Suspiria” er det Goblins, der endnu en gang får lov til at levere det musikalske bidrag, hvilket fra min side af må betegnes som et meget vellykket stykke arbejde, de her får leveret…

Filmens hovedrolle spilles af Jessica Harper, der leverer en ganske fin præstation, men som også hele vejen gennem filmen har en angstfuld mine malet i ansigtet, hvilket både understreger det skræmmende i filmen, men som også på visse punkter kan virke lidt påtaget… Der er en hel del ganske effektfulde special-effekter undervejs i filmen, som især gør sig gældende under de tre mord-scener, der udspiller sig undervejs i filmen, samt i den afsluttende klimatiske finale… Derudover er det et varemærke for netop Dario Argento, at han anvender en helt særlig form for belysning til at underbygge atmosfæren i hans film, hvor han samtidig er kendt for at lege med farvespillet i hele produktionsdesignet, der på alle måder skinner helt tydeligt igennem netop her i denne film…

Filmen er blevet genindspillet i 2018 af Luca Guadagnino, der har holdt sig rimelig stringent til det oprindelige materiale, men som alligevel formår at gøre filmen til sin helt egen, og samtidig føre den endnu længere ind i en grotesk og bizar verden af surrealistiske scener, end tilfældet er med Argento’s udgave, hvor man til tider har svært ved at sluge det, som man oplever… Med den originale film forstår man dog heller ikke altid helt det, som man er vidne til i filmen, hvilket især gør sig gældende i de hallucinerende scener, som naturligvis skal være forvirrende bygget op for at give den ønskede effekt – Men ellers er filmen en ganske stærk og anderledes gyser med en helt igennem chokerende slutning, der efterlader et stærkt indtryk på publikum…

“Chok House” får 5 ud af 7 stjerner.

“Trailer til “Chok House” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar