“Familien Addams” og “Det bli’r i Familien Addams”

Originale titler: “Addams Family” og “Addams Family values”
Instruktion: Barry Sonnenfeld
Medvirkende: Anjelica Huston, Raul Julia, Christopher Lloyd, Christina Ricci og Joan Cusack
Udgivet: 1991 og 1994
Spilletider: 99 minutter og 94 minutter

Familien Addams er ikke nogen helt almindelig familie… De er nemlig en form for udødelige skabninger, som dyrker det mørke og det overnaturlige i den mest udprægede stil, som man kan forestille sig… Familiens overhoved er Gomez, der med sin lettere distingverede facon forsøger at charmere sig ind hos sin kone Morticia, der uden omsvøb har tillagt sig at svælge i romantiserede forestillinger om at dyrke den uendelige kærlighed… Familien har en tjener, der sørger for, at slottet, som de bor på, er pænt og nydeligt, og så er der to børn, som henholdsvis hedder Wednesday og Pugsley, som skaber en hel del ravage med deres makabre eksperimenter… Familien tæller også en onkel ved navn Fester, men han er forsvundet fra Jordens overflade, og de håber hele tiden på, at han vil komme tilbage – og da de mindst venter det, sker det uventede…

Filmene om Familien Addams er idérige, skøre og ret opfindsomme, og så er de nok især morsomme for det helt unge publikum, der vil synes godt om de mange finurlige indfald, som der bydes på undervejs i filmen… Personligt er jeg ikke helt så meget til komedier, hvor jeg hurtigt kommer til at opfatte dem som platte og intetsigende – og dette er for så vidt også tilfældet med disse film… Dog kan jeg sagtens blive imponeret over det arbejde, der er lagt i at få filmene til at tage sig så godt ud, som den gør – For de talrige special-effekter er både vellykkede og overbevisende lavet og selve produktionsdesignet er overdådigt konstrueret, og sammen med et ganske finurligt manuskript udgør filmene slet ikke så tosset underholdning…

Filmene er iscenesat af Barry Sonnenfeld, der i høj grad har kopieret den stil, som man ellers normalt oplever i Tim Burtons film, og hans måde at udvise sans for at skabe kunstnerisk flotte scener er ret iøjnefaldende her i filmene, hvor musikken, der er komponeret af Marc Shaiman, er med til at skabe den lidt fortryllende og magiske stemning, der er lagt over filmene… Hele skuespillerstaben gør et ganske fornuftigt stykke arbejde med at få levendegjort deres respektive karakterer, og meget af humoren kommer også til at fremstå ud fra de meget skæve personligheder, som hver af figurerne indeholder… Specielt er Fester en herlig karakter, og uden tvivl også den figur, som er med til at gøre filmene til den umiddelbare succes, som tilfældet er – For uden Christopher Lloyd’s fantastiske måde at fortolke onkel Fester på, ville filmene ikke have været nær så sjove… For mit vedkommende er der dog ikke tale om en wauw-oplevelse at overvære filmene, men de er da okay…

“Familen Addams” og “Det bli’r i Familien Addams” får begge 4 ud af 7 stjerner.

Trailer til “Familien Addams” (advarsel: indeholder spoilers)…

Trailer til “Det bli’r i Familien Addams” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar