“The Girl with the Dragon Tattoo”

Instruktion: David Fincher
Medvirkende: Daniel Craig og Rooney Mara
Udgivet: 2011
Spilletid: 158 minutter

Michael Blomkvist er en journalist, der har sans for at optrevle store komplicerede sager, og derfor bliver han hyret af en velhavende ældre herre, hvis niece forsvandt sporløst for omkring fyrre år siden… Michael takker ja til opgaven, og snart efter er han installeret i et lille koldt anneks i Sverige, hvor han forsøger at sammensætte stumperne fra den gamle sag, så den kommer til at give mening, og samtidig kommer til at afdække begivenhederne, så de kommer til at afsløre ting, der kan bringe nyt lys ind i sagen… Michael får uventet hjælp af en superdygtig hacker ved navn Lisbeth Salander, der har en blakket fortid, men som viser sig at være en forrygende hjælp i både opklaring og generelt bare som venskabelig makker…

“The Girl with the Dragon Tattoo” er en amerikansk genindspilning af det svenske mesterværk “Mænd der hader kvinder”, der rent handlingsmæssigt lægger sig ret tæt op af den originale film, dog med mindre justeringer og små modificeringer, men som både stilmæssigt og rent kvalitetsmæssigt ikke kommer helt op på højde og samme niveau som den den svenske udgave… Filmen er dog spændende og dramatisk, og fyldt med overraskende afsløringer undervejs, som gør den både interessant og fængslende at overvære – men det skal dertil også siges, at filmen ind imellem er ret barsk og meget voldsom, hvilket dermed gør den særdeles uegnet for både børn og sarte sjæle… Filmen er baseret på en roman, som er skrevet af den afdøde forfatter Stieg Larson, der desværre ikke nåede at opleve sine litterære værker blive omsat til film inden sin alt for tidlige død indtraf meget uventet og pludseligt – og denne amerikanske version har tilladt sig at afvige en del fra det oprindelige ophavsmateriale, hvilket især gør sig gældende hen imod slutningen…

Filmens to hovedroller spilles af henholdsvis Daniel Craig og Rooney Mara, og selvom deres præstationer er ganske fornuftige, så kan de på ingen måde hamle op med de fuldstændig forrygende præstationer, som blev udført af Michael Nyqvist og Noomi Rapace i den originale indspilning… Craig er simpelthen alt for stiv i sin mimik og sin fremtoning, og slet ikke i besiddelse af samme karismatiske udstråling, som tilfældet var med Nyqvist – og det samme kan siges at gøre sig gældende for Rooney Mara, der på ingen måde kan hamle op med den overbevisende troværdighed, som Noomi Rapace lagde i rollen… Iscenesættelsen er foretaget af David Fincher, der egentlig viser, at han har et ganske fint tag i selve instruktionen – og gør også filmen til sin helt egen… Han bevæger sig dog udelukkende på sikker grund og tillægger ikke filmen nogen særlige tekniske specifikationer, der kan hæve filmen op over det traditionelle niveau og dermed tangere det, man kan kalde for en kunstnerisk bedrift…

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg bedst kunne lide den svenske udgave af “Mænd der hader kvinder”, hvor man er meget mere optaget af opklaringsarbejdet, end man er i genindspilningen – og så formår den svenske film rent stilmæssigt at tillægge et helt særligt præg over filmen, som man ikke på samme måde fornemmer i den amerikanske udgave… Rent handlingsmæssigt ligger de to film sig dog ret tæt op af hinanden, men der er lavet en del småjusteringer i “The Girl with the Dragon Tattoo”, som især gør sig gældende hen imod slutningen, hvilket dog ikke har særlig stor betydning for filmen som helhed… Jeg anbefaler, at man får set begge film, og så kan man selv bedømme hvilken af dem, der er bedst – Om det er Niels Arden Oplev’s dragende og spændende fortælling, eller om det er David Fincher’s lidt mere mørke og dystre version… Jeg har som nævnt taget stilling, men dermed ikke sagt, at omtalte film ikke er seværdig – For det er den absolut…

“The Girl with the Dragon Tattoo” får 5 ud af 7 stjerner.

Trailer til “The Girl with the Dragon Tattoo” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar