“Jason X”

Instruktion: Jim Isaac
Medvirkende: Lexa Doig, Lisa Ryder og Kane Hodder
Udgivet: 2001
Spilletid: 91 minutter

Endnu en gang viser det sig, at Jason Voorhees har overlevet det at havne i helvede, og da han derfor bringes til et laboratorium for nærmere undersøgelse i forhold til den helt usædvanlige evne at kunne regenerere så hurtigt efter i bogstaveligste forstand at være blevet slået ihjel, vågner han atter op til dåd, og begynder med det samme på igen at fortsætte med sine tilfældige nedslagtninger… Det lykkedes dog at få anbragt Jason i et kryoteknologisk anlæg, hvor han bliver frosset ned, og først flere hundrede år senere bliver dette anlæg fundet af en gruppe unge forskere, der ikke kender til faren ved at tø denne gruopvækkende skabning op… Snart er alle besætningsmedlemmer ombord på skibet potentielle ofre for Jason’s myrderier, og ganske ufortrødent (som han plejer) fortsætter han sin morderiske eskapade som hævn for hans alt for tidligere død tilbage i barndommen…

I dette tiende og dermed afsluttende kapitel i sagaen om Jason Voorhees er der virkelig ikke ret meget at komme efter… Der er tale om en dybt plat, latterlig og intetsigende film, hvor man på en tilsyneladende desperat måde forsøger at bringe nyt liv til serien, hvilket så desværre ikke lykkes særlig godt… Tanken om at lade Jason rejse både ud i rummet og ud i fremtiden virker umiddelbart ganske god, og kunne også sagtens være blevet til en god historie, men desværre har man fra filmskabernes side valgt at tildele filmen et latterligt islæt af selvironi, hvor hele handlingen er baseret på den ene latterlige idé efter den anden… Uden at afsløre for meget kan jeg nævne, at en af de ombordværende astronauter mister den ene arm, og så kigger han på sin skadede krop og udbryder med hvinende stemme: “Jeg mangler min arm”, hvorefter en kvindelig assistent rækker den til ham med et glimt i øjet…!!!

Rent skuespilsmæssigt kan jeg dermed så afsløre, at der ikke ligefrem er tale om prangende præstationer, men snarere om det modsatte, hvor enkelte af de medvirkende dog skiller sig en lille smule ud ved rent faktisk at udvise bare en lille flig af noget, der kan antages som anstændigt skuespil, hvilket også har været med til at give dem en karriere fremadrettet indenfor den filmiske verden… Jason spilles af Kane Hodder, der nu for fjerde gang iklæder sig den berømte hockeymaske, og som med sin bombastiske størrelse udgør en ret skræmmende figur – men også han er desværre underlagt et vanvittig dårligt manuskript, hvor han kun kan agere ud fra de anvisninger, der er foreskrevet om at lade sig overdænge med masser af dødbringende projektiler, spark og slag, og lemlæstelser…

Der er naturligvis masser af blod og splat i denne film også, men nu hvor det kvalitetsmæssige niveau er skruet helt i bund, så er dette også gældende for de blodige og makabre scener, som man bevidner ved at overvære “Jason X”… Så med andre ord er der virkelig ikke rigtig noget at komme efter her i dette afsluttende kapitel, der dog slutter hele sagaen ret godt af (spoiler) med at lade Jason vende tilbage til bunden af Crystal Lake, hvor han druknede som barn… Denne del er naturligvis godt tænkt, og binder den helt rigtige sløjfe på den lange rejse, som Jason-filmene har udgjort, hvor der også hele vejen igennem serien har været et element af noget overnaturligt, da ingen skabning ellers ville kunne genopstå gang på gang, som Jason har gjort det – Men nu altså så for sidste gang…

“Jason X” får 1 stjerne.

Trailer til “Jason X” (advarsel: indeholder spoilers)…

Gennemsnit
0 ud af 7 stjerner. 0 har stemt.

Skriv et svar